Annonce
Ugeavisen Varde

Følg med i historien om minibyens hemmelige nisseliv

Julemanden er frustreret. Hvor gemmer Vardes mininisser sig? Han har behov for at finde dem, så han kan finde hjælpere til juleværkstedet i Grønland. PR-foto Gitte Dalsgaard
I 12 år har Gitte Røn Dalsgaard dannet par med en julemand, og det inspirerede hende til at skrive et juleeventyr om minibyens mininisser.
Annonce

Varde: På minibyens Facebookside vil man, fra den 1. til den 24. december, kunne følge med i et indtil videre hemmeligt nisseliv. Gitte Røn Dalsgaard, der er turisme- og eventkoordinator ved Varde Kommune, har skrevet en julehistorie med tilhørende billeder.

- Når Varde er nissernes by, så betyder det, at der selvfølgelig også er nisser i minibyen. Og selvom minibyen i Arnbjerg er lukket nu og frem til åbningsdagen 8. maj 2020, så skal folk vide, at der rent faktisk er liv dernede. I sommer opsatte jeg et vildtkamera forskellige steder i minibyen, og jeg var så heldig at få billeder af både julemanden og mininisserne, fortæller Gitte Dalsgaard med et glimt i øjet.

Gitte Røn Dalsgaard er turisme- og eventkoordinator ved Varde Kommune. Hun er blandt andet med til at øge synligheden omkring Varde Miniby og Tambours Have. Julefortællingen om minibyens nisser er aktuel lige nu. Arkivfoto: Malene Wonsbek
Annonce

Øget synlighed

Historien handler om julemandens besøg i minibyen. Han mangler nisser, der skal hjælpe ham på værkstedet i Grønland. Men det gider Vardes mininisser ikke, så de gemmer sig for ham. Der er alt fra kærlighed og drama til spørgsmål om ligestilling. Historien er desuden krydret med nisse-vittigheder.

- Min mand, Peter, har været julemand i de senest 12 år, og jeg elsker julen og magien omkring denne tid. Med en sjov julehistorie håber jeg på at skabe øget forbindelse mellem byen og minibyen, for det er mit mål, siger Gitte Dalsgaard og tilføjer:

- Mininisserne på billederne har jeg lånt af Bjarne Refstrup Jensen. Han er formand for Nisselauget, og det er hans private nisser. Men vi er i fuld gang med en plan om, at der til sommer skal være et par mininisser i minibyen, for Varde er jo nissernes by hele året.

Der er en vis lighed stor som lille... PR-foto Gitte Dalsgaard
Nisser på afveje. PR-foto Gitte Dalsgaard
Julemanden i minibyen på udkig efter Vardes mininisser: PR-foto Gitte Dalsgaard
Nisser i kø til toilettet. PR-foto Gitte Dalsgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce