Annonce
Ugeavisen Varde

Først skal de cykle fra Herning til Varde – så skal de i arbejde

Varde Cykelklub er meget aktiv, og har både nybegyndere og garvede medlemmer i alle aldre. Billedet her er fra en tidligere begyndertræning på mountainbike. Arkivfoto: Chresten Bergh
Unge ledige i Varde Kommune skal cykle sig ind på arbejdsmarkedet. I nyt projekt kombinerer otte unge ledige virksomhedspraktik med cykeltræning
Annonce

Varde: Varde Cykelklub og Varde Kommune er sammen i nyt projekt, hvor holdånd, fysisk træning og succesoplevelser er nøgleordene. Otte unge ledige skal ved at kombinere cykling og praktik komme i arbejde eller begynde på en uddannelse.

To gange om ugen skal de unge gå til cykeltræning i Varde Cykelklub, mens ProVarde hjælper de unge med at finde virksomhedspraktik inden for brancher med gode jobmuligheder.

I første omgang er målet, at de unge gennemfører sidste etape af cykelløbet ”Cykel for Sagen”. Den 110 kilometer lange etape bliver kørt den 18. august fra Herning til Varde.

Hvis fire ud af de otte deltagere gennemfører løbet og samtidig kommer i arbejde eller starter på en uddannelse ved udgangen af august, får de lov til at beholde deres cykel.

Cykeltræningen begynder torsdag den 23. maj.

Projektet

  • ProVarde hjælper de unge med at finde virksomhedspraktikpladser, Varde Cykelklub bidrager med cykeltræning, mens Varde Kommune finansierer de unges cykler og cykeltøj og står for motiverende samtaler samt besøg på uddannelsesinstitutioner og hos virksomheder.
  • De otte unge er på uddannelseshjælp, som er en ydelse for unge under 30 år, der står uden for arbejdsmarkedet og ikke har en uddannelse.
Annonce

Nytænkning

Connie Høj, formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration, Varde Kommune, siger i en pressemeddelelse:

- Cykelprojektet er et eksempel på et jobcenter, der nytænker beskæftigelsesindsatser, så vi får alle med. Vi tror på, at det giver de unge nogle succesoplevelser gennem fællesskabet, som giver dem gejst og motivation til at skabe sig en fremtid med mange år på arbejdsmarkedet.

Mads Sørensen, formand for Udvalget for Kultur og Fritid, Varde Kommune, uddyber i pressemeddelelsen:

- Varde Kommune har et rigt idræts- og foreningsliv, som byder på en masse fantastiske fællesskaber. Det skal vi helt klart gøre brug af, og derfor er jeg enormt glad for, at Varde Cykelklub er gået med i det her projekt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce