Annonce
Ugeavisen Varde

Farmors ånd flytter ind i butikken

Hyggelige loppefund og blomstret tapet kommer til at præge indretningen, her er Jette i fuld gang med at aftale de sidste detaljer med Daniel fra Flügger i Varde. Foto: Malene Wonsbek
Butiksindehaverne Jette og Lars Grundahl Flycht er sammen med personalet i fuld gang med at male, tapetsere og indrette modeforretningen Agnes, der får sit helt eget personlige præg.
Annonce

Varde: Butik Agnes i Kræmmergade er lukket lige nu, men de åbner på torsdag, så de er klar til Middelalderfestival og Late Night, hvor butikkerne fredag har åben til klokken 22. Bag butiksfacaden er der hektisk aktivitet.

- Min dejlige farmor hed Agnes, deraf har butikken fået sit navn. Vi sælger ikke ”farmortøj” – tvært imod, men indretningen af butikken bliver i bedste farmorstil, med blomstret tapet, gamle møbler og sjove ting, vi har fundet i genbrugsforretninger, fortæller Jette Grundahl Flycht, der også har butikken Anton i Kræmmergade.

Vi sælger ikke ”farmortøj” – men derimod en hyggelig farmorstemning i butikken

Jette Grundahl Flycht om at ære sin farmor, Agnes, i butikken

Annonce

Ny butik

Den 1. maj overtog parret den konkursramte Solo butik, og de indrømmer gerne, at de med to forretninger har løbet lige lovlig stærkt i den seneste tid, men når Agnes-konceptet er på plads, falder der atter lidt ro over gemytterne.

- Vi solgte alt det Solo-tøj, vi kunne, på de tre første åbningsdage i maj. Herefter forærede vi restlageret væk. 23 flyttekasser med tøj blev sendt til Afrika, og "Varde Giv Det Videre" fik otte kasser med de dyreste varer, fortæller Lars Grundahl Flycht, der er ansat i tøjfirmaet DK Company, hvor han er ansvarlig for Culture teamet.

- Vi har lavet en superfin aftale med DK Company, så Agnes får mærkevarer fra blandt andet In Wear, Pulz, Kaffe og Saint Tropez. Desuden satser vi med "Curvey Agnes", som er mode til kvinder i størrelserne 42-56. Smart tøj til piger der er erotisk buttede på den cool måde, tilføjer Lars med et glimt i øjet.

Annonce

Netbølgen har toppet

Med butik nummer to stadfæster parret for alvor, at de tror på handelslivet i Varde. Tror på, at kunderne har opdaget vigtigheden af at handle i de fysiske butikker og ikke over nettet.

- Vi fornemmer, at netbølgen er ved at toppe. Forbrugerne prioriterer atter nærvær, rådgivning, personlig betjening og oplevelsen ved at handle i de fysiske butikker. Vi vil fremover blive ved med at tænke i modeshows, inspirationsaftener og andre events - så vi giver kunderne det ekstra, de ikke kan få på nettet, lyder den optimistiske melding fra Jette Grundahl Flycht.

- Her skaber vi et andet univers end i butik Anton. Her er det farmors ånd, der gennemsyrer indretningen, siger Jette Grundahl Flycht.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce