Annonce
Ugeavisen Varde

Festivalbudgettet er på 445.000 kroner

Fotoet her er fra middelalderfestivalen i 2017. Her er borgmester Erik Buhl, tv, i rødt, med sin hustru Lone, flankeret af kommunaldirektør Mogens Pedersen og de konservatives Niels Christiansen, samt gode borgere og byrødder. Arkivfoto: 7-kanten
Annonce

Varde: I 2017 fejrede Varde 575-års købstadsjubilæum med en middelalderfestival. Temaet med middelalderen var så stor en succes, at kommunen har valgt gentage arrangementet.

- De 224.000 kroner, der i 2018 var afsat til en Fest- og Kulturuge blev sparret op til i år, så der nu er et budget på 445.000 kroner til middelalderfesten. Vi oplevede i 2017, at det historiske tema, nemmere end en fest- og kulturuge, kunne samle foreninger og frivillige på tværs af hele kommunen. Middelalderfestivalen afvikles torsdag den 29. august til og med søndag den 1. september, fortæller Lone Dalgaard Mikkelsen, der er tovholder på begivenheden.

Torsdag og fredag foregår middelalderfestivalen i Varde by.

- Torsdag foregår mest på Sct. Nicolai Kirkeplads med hygge og sang og historisk fortælling planlagt af udviklingsrådet. Fredag har butikkerne åben til klokken 22, og der er stor middelalderfest med mad, musik, kædedans, pop-up teater og gøgl på Torvet arrangeret af ProVarde. Lørdag og søndag kan den mere autentiske middelalderstemning opleves ved Varde Å, og lørdag inviterer biblioteket til en mere litterær dag, hvor man også bliver klogere på middelalderen, oplyser Lone Mikkelsen, som i det hele taget opfordrer til at læse programmet igennem, for der er noget for alle.

Arrangørerne er Varde Kommune, Varde Handel, Vardemuseerne, Varde Bibliotek, ProVarde, 7-kanten, Musik & Billedskolen, Varde Sogns Menighedsråd, Udviklingsrådet Varde by

Yderligere information på Facebook under Varde Middelalderfestival

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce