Annonce
Ugeavisen Varde

Fodboldskole gav 40 børn øvelse, nye tricks og hygge

13-årige Mikkel Priess Christensen (til venstre) fra Videbæk imponerede med freestyle-tricks og udfordrede deltagerne på fodboldskolen i panna (1 mod 1). Her er det Mikkel Qvistgaard Pedersen på 10 år, der udfordres. PR-foto
Et talent i at jonglere inspirerede børnene på årets DGI-fodboldskole i Alslev. Her skal der være plads til både hygge-spillere og dem, der er bidt af en gal fodbold.
Annonce

Alslev: Så er sommerferiens DGI-fodboldskole i Alslev SK slut for denne gang. I år var 40 børn samlet til fodboldskolen, som varede fra mandag til fredag.

Flokken af børn var mellem fem og tolv år, og hver dag fra klokken 10-15 var der fodbold og hygge. Fordelt sådan, at fodboldskolen både er for dem, der ikke kan få nok af fodbold og nye tricks, og for dem, der gerne vil hygge med vennerne med en fodbold.

Den oppustelige bane er altid sjov at spille på. Her er det Jacob Kjærsgaard på ti år i blåt, der prøver at tage bolden fra 10-årige Nicklas Riber i gult. PR-foto

Det er 14. gang Alslev SK afvikler en DGI-fodboldskole, og Jesper Møller, som er fodboldkonsulent hos DGI Sydvest & DGI Sønderjylland, har alle årene været leder af skolen, som han bruger sin ferie på.

Og det er hele ferien værd:

- De fem dage er fløjet af sted, og vi har haft en sjov uge sammen med børnene, som har prøvet meget forskelligt. Der er primært fodboldøvelser og små fodboldkampe, men det er også vigtigt at der er andre ting, som styrker fællesskabet, fortæller han.

Ringcross er en af de alternative aktiviteter, så alt ikke drejer sig om fodbold på fodboldskolen. Her ses fra venstre Lasse Andresen på fem år, Viktor Nim Sørensen på seks år og Hjalte Bjerrum Pedersen, som også er seks år. PR-foto

Torsdag var et af højdepunkterne. Her var der besøg af 13-årige Mikkel Priess Christensen fra Videbæk, som allerede er kommet på freestyle-holdet Brizze FC. Han imponerede børnene og øvede tricks med dem. Det 13-årige talent har blandt andet danmarksrekorden på 295 jongleringer på ét minut.

I fredagens solskin var det helt perfekt til den traditionelle afslutning på fodboldskolen - nemlig vandkamp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce