Annonce
Ugeavisen Varde

Forening arbejder for en høj kvalitet

Børge Alstrup er sekretær i Foreningen Dansk Vin. Her kan man blandt andet få hjælp og vejledning, hvis man overvejer at starte som vinbonde. PR foto
Annonce

Danmark: Kvaliteten af dansk vin er støt stigende og har været det gennem en årrække. Danske vinavlere deltager således jævnligt i udenlandske vinskuer og vinder både hædrende omtale og medaljer.

Det forklarer sekretær i Dansk Vin Børge Alstrup. De første danske vinavlere kom allerede i midten af det forrige århundrede, men det var først i 1993, at foreningen Dansk Vin blev dannet. I dag har foreningen godt 1100 medlemmer. Heraf ligger de 18 i Varde Kommune i form af 17 hobbyavlere og 1 erhvervsavler.

En gang om året afvikler Foreningen Dansk Vin Dansk Vinskue.

- En stor del af ideen med at holde Dansk Vinskue har altid været at medvirke til at højne kvaliteten af dansk vin, forklarer Børge Alstrup om skuet, der har været holdt gennem knap 20 år.

- En del af bedømmelsen omfatter en analyse af vinene, som deltagerne får sammen med dommerpanelets kommentarer. På den måde kan man som avler gå hjem og arbejde målrettet videre med sine produkter, hvis man har lyst til det, forklarer Børge Alstrup. I år var der 275 deltagende vine fordelt på 80 avlere med på Dansk Vinskue, som er det eneste af vin slags i Danmark.

Dansk vinavl

At dyrke vin i Danmark kræver generelt andre druer end sydpå, hvor klimaet er varmere. På disse breddegrader bruger man oftest hybrid-sorter. Det vil sige sorter, der er krydsninger mellem for eksempel en sydeuropæisk drue og en nordamerikansk drue, der således kombinerer smag med robusthed overfor klimaet. I Danmark er nogle af de mest udbredte sorter Rondo (blå) og Solaris (grøn).
Hvad, der er god vin, er en individuel vurdering, der kommer an på smag og behag. Men en tommelfingerregel kan være, at fra 100 kroner og opefter kan det lade sig gøre at producere en dansk vin af en fornuftig beskaffenhed. Er man interesseret i at vide mere og eventuelt komme i gang med at dyrke vin selv, kan man søge oplysninger på vinavl.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce