Annonce
Ugeavisen Varde

Forskøn området i stedet for at ødelægge det

Remisen i Varde. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Annonce

Læserbrev: Først vil jeg ønske Mads Sørensen tillykke med borgmesterkandidaturet for Venstre. Dernæst vil jeg med dette indlæg også rette henvendelse til kandidaten fra Socialdemokratiet, Søren Laulund. Hvordan forholder I jer til kulturarven i Varde Kommune?


Lokalplanforslaget giver dels mulighed for nedrivning af dele af den bevaringsværdige remise, dels nybyggeri i fire etager klods op ad remisen. Hvorfor satser kommunen ikke på at bevare dette unikke miljø?


Lige nu har Varde Kommune udsendt et lokalplanforslag 23.02.L17, som omfatter området ved Vestbanens remiseanlæg. Lokalplanforslaget giver dels mulighed for nedrivning af dele af den bevaringsværdige remise, dels nybyggeri i fire etager klods op ad remisen. Hvorfor satser kommunen ikke på at bevare dette unikke miljø? Det hjælper jo ikke, at man kun satser på ’vi i naturen’. Der bør vel også satses på ’vi i byen’? Forskøn området i stedet for at ødelægge det. Fortæl historie.

For hvad er det for en kulturarv, vi har med at gøre? Det er en kulturarv, som burde interessere såvel Venstre som Socialdemokratiet. Remisen er en del af det jernbaneanlæg, der efter cirka 15 års diskussioner endeligt blev indviet i marts 1903. For områdets bønder og forretningsdrivende var det vigtigt at kunne få forsyninger og landbrugsprodukter til og fra landområder og oplandsbyer. Og remisen har været arbejdsplads for sikkert rigtig mange socialdemokrater. Så det er dem, I skal huske, I står på skuldrene af, når I tænker kulturarv i forbindelse med remisen.

Forvaltningen har taget hensyn til bevaringsværdighed

Søren Laulund, medlem af plan- og teknikudvalget, Socialdemokratiet, Varde Kommune, svarer:

Når høringssvar er kommet tilbage, vil jeg forholde mig til samtlige bemærkninger - herunder balancen mellem bevaringsværdigt byggeri og byggeri, der sikrer udvikling.

Der er flere niveauer i bevaringsværdig, og det vurderer jeg for nuværende, at forvaltningen har taget hensyn til i det forslag, der er i høring. Der skelnes i materialet mellem den oprindelige remise - der skal bevares - og senere tilbygninger, der ikke vurderes at have væsentlig værdi som kulturarv.

Formålet med en offentlig høring er at få alle sten vendt, og kommer der nye argumenter vedrørende den del af remisen, der er af nyere dato - der gør den til kulturarv - skal den del selvfølgelig bevares! Det må vurderes efter høringen som led i den politiske behandling. Jeg mener dog for nuværende, at det materiale, der er sendt i høring, er velbalanceret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce