Annonce
Ugeavisen Varde

Gå og snak med din lokale K-kandidat ved Nysø

Formand for det Konservative Folkeparti i Varde, Hans Jørgen Larholm, inviterer 16. maj til en såkaldt C-walk rundt om Nysø, hvor der er mulighed for at gå i dialog med de konservative byrådskandidater. Arkivfoto: Yvonn Tittel

Varde: Den 16. maj er der præcis seks måneder til kommunalvalget. Det fejrer Det Konservative Folkeparti i Varde ved at afholde en såkalt C-walk, altså en gåtur med en C-kandidat. Det er en mulighed for at komme i dialog med de konservative byrådskandidater i den skønne natur og helt i overensstemmelse med de gældende restriktioner. Det oplyser Det Konservative Folkeparti i Varde i en pressemeddelelse.

En lang corona-periode har tændt kreativiteten mange steder i samfundet, og for Det Konservative Folkeparti er det afgørende at holde liv i den demokratiske debat. Også ude i virkeligheden og altså ikke bare bag skærmen.

Hans Jørgen Larholm, formand for Konservative i Varde, fortæller, at der er stor opbakning til partiet, også i Varde.

Annonce

- Vi har fået mange nye medlemmer, og vi har et rigtig stærkt kandidatfelt til det kommende kommunalvalg. C-walk er en fantastisk mulighed for at komme til at møde konservative ildsjæle og til at få en snak med en af kandidaterne om, hvordan vi kan gøre Varde Kommune til et endnu bedre sted at være som borger, siger han.

C-walk holdes flere steder i Sydjyllands Storkreds 16. maj.

- Med et halvt år til valget er vores lokalforeninger i fuld gang med at udarbejde deres valgprogrammer. Det er et meget interessant tidspunkt at komme i dialog med politikerne på, hvis man ønsker indflydelse på, hvordan den konservative politik skal blive i et nye byråd, siger Rasmus Sømod, som er formand for Det Konservative Folkeparti i Sydjyllands Storkreds.

C-walk holdes i Varde 16. maj kl. 15 ved Nysø, og alle er velkomne, uanset om man vil gå en kort eller en lang tur.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Maren sagde sit faste lærerjob op for at blive kunstner på fuld tid: - Jeg kniber mig selv i armen – er det virkelig sandt?

Ugeavisen Varde

Ro på

Annonce