Annonce
Ugeavisen Varde

Gang i gågaderne: Vi har den sejeste gravko lige udenfor vinduerne

Hos Sydbank er der for alvor kommet gang i gaden. - Vi ved, at opgravningerne fører noget godt med sig, siger filialdirektør Gertie Baungaard Gorzelak, der her står sammen med afdelingsleder Bjarne Eg. Foto: Malene Wonsbek
Annonce

Varde: Sydbank ligger lige midt i opgravningerne. Med gravehuller først i Smedegade og nu i Vestergade, kan det være udfordrende at ligge på et hjørne. Men opgravningerne har tiltrukket små nysgerrige sjæle.

- Jeg har en søn på tre år, Axel, og han er helt vild med den store gule gravko. Han synes, det er så spændende, at den graver lige udenfor døren til mit arbejde, siger Bjarne Eg, der er afdelingsleder i Sydbank.

Og Axel er ikke den eneste, der er fascineret af de store maskiner.

- Med opgravningerne har vi fået et helt andet liv lige udenfor vinduerne. Der er så mange børn og børnehaver, der besøger udgravningerne, og vi kan både høre og se deres begejstring. Det er hyggeligt. De folk, der graver, er glade og utrolig imødekommende. Altid klar med en frisk bemærkning, så vi har ikke været voldsomt generet af arbejdet, siger filialdirektør Gertie Baungaard Gorzelak og tilføjer:

- Det er jo ikke bare et hul udenfor døren, der åbnes og lukkes. Området får efterfølgende et helt nyt design. Det bliver bare så flot. Det er en investering og en udvikling, der kommer hele byen og i særdeleshed handelslivet til gode.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce