Annonce
Ugeavisen Varde

Giv stuen nyt look på få timer

Betina Ruppert fra Flügger i Varde har masser af gode bud på farver på væggen. Foto: Christine Aagaard-Kragh
Trænger du til fornyelse, men orker du ikke at rydde hele stuen for møbler og dække af med plast over det hele, så fortvivl ikke.

Varde: Det er ganske effektfuldt at male blot en enkelt væg, og bedst af alt: Det tager ikke ret lang tid. Hvis du begynder om morgenen, når resten af familien er taget af sted, så kan du være færdig igen, når børnene kommer hjem fra skole. Bare lige ryd det væk, der står i vejen, sæt malertape på, det hvor det er nødvendigt, og så i gang.

Er man virkelig doven, og ved man, man vil have de samme billeder op samme sted bagefter, så lad søm i væggen hænge. Ellers pil dem ud, put lidt letvægtsfiller i, tag en kop kaffe, og så er du kørende.

Blå er en populær farve, når folk i Varde sætter kulør på væggen. Det er en rolig farve, der er populær i både stue og værelser. Farvekoden er IN-892. PR Foto

- Hvis man nøjes med at male en enkelt væg, så er det ikke så vovet, og det er let at fortryde, hvis man synes, det ser helt forkert ud. Man kan altid male det over igen lige så hurtigt, siger Betina Ruppert fra Flügger Farver i Varde.

Farveskalaen er uendelig i malerforretningen, men det er navnlig de blå og grønne farver i afdæmpede nuancer, der er populære i Varde.

- Vores kunder vil gerne have lidt farve, uden det bliver for meget. Grå toner er også et populært valg, fortæller Betina Ruppert og fortæller, at de fleste vægmalinger er overmalbare efter cirka fire timer.


Hvis man giver det første lag om morgenen, så kan det sagtens holde til, hvis børnene kommer til at røre ved det, når de kommer hjem.

Betina Ruppert


- Så man kan nemt nå at blive færdig og få ryddet op i løbet af en dag. Det er ikke et projekt, der tager lang tid, siger hun.

En afdæmpet grågrøn er også populær. Afdæmpet, men alligevel noget andet end hvidt. Denne farve hedder IN-736 hos Flügger. PR foto
Annonce

Tag træværket med

Skulle maleriet gribe om sig, og man kommer i tanker om, at gerigter og lister også skal have en tur, så skal man ud i en træ- og metalmaling. Den slags har en længere tørretid, og ofte skal der gå et døgns tid imellem hvert lag. Men også her er Betina Ruppert fortrøstningsfuld.

Warm clay kalder Flügger denne afdæmpede grålige tone. PR foto

- Hvis man giver det første lag om morgenen, så kan det sagtens holde til, hvis børnene kommer til at røre ved det, når de kommer hjem. Det er ikke gennemtørt, men der sker ikke noget ved, at man kommer til at gå imod eller strejfe det. Og så kan man give det et lag mere næste morgen, råder hun. Selvom vi lige nu er på vej ud i haven og leve og indrette, så spår Betina Ruppert, at tapeter bliver trendy, når den næste store lav-om-indendørs-sæson, efteråret, melder sig.

- Og så er wallstickers stadig populære. Dem sælger vi i mange forskellige afskygninger, siger hun.

En rosa væg giver varme og dybde til rummet. Her er det en med farvekode IN-760. PR foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Endelig kommer cykelstien

Annonce