Annonce
Ugeavisen Varde

Glad butiksejer: - Jeg sparer en masse penge, når jeg flytter til en anden gågade

Bjarne Dengsø flytter personalet med. Blandt andre skrædderen. Foto: Morten Nielsen
Han får mindre plads, men større udstillingsvindue. Ikke så tosset et bytte, mener Bjarne Dengsø.
Annonce

Varde: Lørdag er det sidste dag med butikken Wagner i Vardes Vestergade. Men personale og varelager er det ikke slut med - måske snarere tværtimod.

Butikken åbner nemlig i nye lokaler i Kræmmergade, der i lighed med Vestergade er en gågade i Varde. Her får butikken navnet Tøjeksperten, som har et større udbud af varer end Wagner, men som tilhører samme virksomhed inden for kædebutikker. Derfor flytter lageret med.

- Jeg sparer en masse penge i husleje, siger indehaver Bjarne Dengsø, 53 år, om bevæggrunden for at skifte adresse fra den ene gågade til den anden.

Dog sker der også det, at butikken går fra 230 kvadratmeter til 180 kvadratmeter, men størrelse er ikke alt, som man jo siger.

- Det er et spørgsmål om udskiftning af varer, siger Bjarne Dengsø, som også er tilfreds med, at han i Kræmmergade får et større udstillingsvindue, selv om både butik og især husleje er mindre.

Tøjeksperten i Kræmmergade åbner mandag den den 3. februar.

Bjarne Dengsø har drevet Wagner i seks år. Før havde han butik i Varde Centret. Der er snigpremiere søndag den 2. februar fra 14 - 17, hvor der er reception.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce