Annonce
Ugeavisen Varde

Glasgården åbner butik i Henne

En velkomst i glas er populær - stativet er den ting, Helle Uhd Jakobsen sælger mest af. Foto: Karina Øhlenschlæger
Torsdag den 30. maj åbner Glasgården, der er kendt fra Ølgod, butik i en gård i ferielandet.
Annonce

Henne Kirkeby: Det er næsten som at træde ind i en regnbue, når man går ind på Glasgården lidt uden for Ølgod, hvor Helle Uhd Jakobsen fremstiller håndlavet glaskunst.

Kristi himmelfartsdag åbner hun ny butik i den vestlige del af Varde Kommune, nærmere bestemt på Strandvejen i Henne Kirkeby.

- Vi ville gerne tæt på vandet, ud til ferie- og dagsgæsterne, siger Helle Uhd Jakobsen, der har haft Glasgården hjemme på Bejsnapvej i 13 år - de otte på fuld tid.

Glasgården

Ligger på Bejsnapvej 24 ved Ølgod, fra 30. maj har de også egen butik på Strandvejen 243 i Henne Kirkeby.

De har flere forhandlere, lokalt er det Maggies Brugskunst & Specialiteter i Ølgod samt Invi2 i Henne Strand.

Foruden at sælge eget design i håndlavet glaskunst, tilbydes der også kurser i glasarbejde.

På sigt er det planen, at alt skal flyttes til Henne Kirkeby.

Annonce

Strøggæster

Med flytningen håber Helle Uhd Jakobsen blandt andet, at der kommer flere af de tilfældigt forbipasserende kunder ind i butikken - det sker ikke nu ude på landet.

- Vi ville gerne have noget ud til Strandvejen, og så er det en flot, gammel bygning, siger Helle Uhd Jakobsen om købet af den stråtækte gård, hvor butikken åbner.

På den lange bane er det planen, at både værksted og hjemmeadressen skal flyttes til Henne Kirkeby.

Den seneste tid har især Helles mand arbejdet på at renovere, så butikken kan blive klar til åbning.

- Jeg har også skulle holde produktionen i gang, alt er jo håndlavet, siger Helle Uhd Jakobsen, der har et par ansatte, blandt andet en til regnskab, et par i fleksjob samt unge, der kommer efter skole for at hjælpe.

- Men alt har været gennem mine hænder flere gange, understreger Helle Uhd Jakobsen.

Annonce

Fra pædagog til selvstændig

Oprindeligt er Helle Uhd Jakobsen uddannet pædagog, og det var på seminariet, hun første gang mødte glaskunsten som hobby.

- Men så fik jeg hus, mand og børn, siger hun.

Det var en veninde, der fik Helle sporet ind på glasset igen, da de var på kursus sammen. Det førte til, at Helle købte sin første glasovn, og hun begyndte at underviste andre hjemme på gården, samt at sælge sine ting.

Blandt Helles designs har kunderne en klar favorit.

- Vores bestseller er velkomststativet. Dem sælger vi rigtig, rigtig, mange af, fortæller glaskunstneren.

Når Helle Uhd Jakobsen arbejder, bevægerne fingerne sig så flydende, at erfaringen ikke er at fornægte. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce