Annonce
Ugeavisen Varde

Golfklub inviterer cyklister inden for

Mtb-rytterne kan slutte turen af med vask og mad hos Blåvandshuk Golf. PR-foto
Annonce

Blåvand: Området ved Blåvandshuk indbyder til mtb-kørsel. Den populære bane ved Bordrup Klitplantage trækker mange cyklister. En mtb-tur kan være en svedig og beskidt oplevelse. Hjemturen kan derfor være knap så spændende for rytter og med efterfølgende rengøring af cykel og bil. Det vil Blåvandshuk Golf gøre noget ved.

- Vores faciliteter råber næsten på mtb-rytterne. Vi har vaskeplads med både vand og luft samt lækre omklædningsrum og toiletter og gode parkeringsforhold. Derudover er der også mulighed for at besøge vores cafe & restaurant. Vores placering er ideel med klit, skov og Skallingen lige uden for døren samt kun fem km til Bordrup, siger Peter Nielsen fra Blåvandshuk Golf i en pressemeddelelse.

Han oplyser, at Blåvandshuk Golf allerede har haft de første grupper, som var begejstrede over forholdene.

Peter Nielsen glæder sig over, at man nu også kan give cyklisterne nogle gode forhold, som sagtens kan gå hånd i hånd med de mange daglige golfspillere, der besøger Blåvandshuk Golf.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce