Annonce
Ugeavisen Varde

Hønsefødder og livet på landet - når det naturlige blev det unaturlige

Af klummeskribent Merete Vigen HansenKultur- og naturformidler. Foto: René Hollmann

Vi skulle nå to ting i weekenden, at holde 11 års fødselsdag for yngstesønnen og så skulle der slagtes hanekyllinger. Nogle velvoksne af slagsen fedet op hen over sommeren og nu klar til at blive til nogle gode søndagsmiddage. Det der med at slagte er vores børn vant til, vi kan godt lide at spise dyr, der har haft et godt liv, den del har man mest styr på, hvis man har dyrene selv.

Yngstesønnen har for længst hugget hovedet af sin første høne, og han synes, det kunne være den bedste fødselsdag, hvis han og hans kammerater kunne slagte hanekyllinger, så det gjorde vi. Og drengene havde en fest, nogle var mere forsigtige end andre, og det er helt OK, det der med liv og død er en alvorlig sag. Der blev plukket hanekyllinger, studeret på kyllingernes indre og sammenlignet med egen anatomi. Der blev flyttet grænser, og lige der mellem fjer, kråser og hønsefødder var der rigtig mange gode snakke.

Et par uger inden 11 års fødselsdagen slagtede de hanekyllinger med en flok børn på en skole i Nordjylland og lagde en video på nettet. Der rejste sig en shitstorm mod skolen, fordi det var synd for hanekyllingen, synd for børnene og hvad folk ellers kunne gå i selvsving over.

Peter Sandøe, professor i bioetik på Københavns Universitet, kaldte det et dramatisk hykleri, han rammer spot on.

"Det har længe været en del af vores kultur at være fremmedgjort over for drabet på de dyr, vi spiser. Det virker nok endnu stærkere på nogle mennesker, fordi der er børn, som ser på. Jeg mener personligt, det er dramatisk hykleri, når børn godt må spise kylling, men ikke må vide, hvor kyllingen kommer fra", siger han til Berlingske.

Videoen til denne uges klumme er det resterende hønsehold, der spadserer uanfægtet rundt i haven, uden at vide, at snart står et par af de gamle høns for tur. De lægger ikke flere æg, så hovedet skal af, men de kan til gengæld blive til en fortrinlig suppe. Med hjemmelavede melboller og supperis, tænderne løber allerede i vand...

Men næste gang vi slagter høns, så lægger jeg sgu en video på nettet, så tager vi en shitstorm mere med dem, der går i selvsving, og får endnu en debat om, hvorfor det naturlige er blevet det unaturlige. For dybest set er der vel ikke noget odiøst i at ville spise dyr, der har levet et godt liv, at ville drikke rent vand eller spise mad uden rester af sprøjtegift.

Der blev plukket hanekyllinger, studeret på kyllingernes indre og sammenlignet med egen anatomi. Der blev flyttet grænser, og lige der mellem fjer, kråser og hønsefødder var der rigtig mange gode snakke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce