Annonce
Ugeavisen Varde

Hør geolog og projektleder fortælle om forureningsskandalen i Kærgård Klitplantage

Her ses Kærgård Klitplantage i 2015, hvor de sidste skovlfulde med forurenet sand og slam fra grube 3 og 4 bliver kørt til rensning i henholdsvis Nyborg og Holland. Arkivfoto: John Randeris

Varde: Torsdag den 15. april klokken 19 holder Varde Bibliotek et livestreamet foredrag om forureningsskandalen i Kærgård Klitplantage. Det oplyser Varde Bibliotek i en pressemeddelelse.

I næsten 20 år, fra 1956-1973, kørte tankvogne i pendulfart mellem det tidligere Grindstedværket og Kærgård Klitplantage og dumpede i alt 286.000 kubikmeter stærkt forurenet spildevand i seks gruber mellem klitterne. Denne forurening kaldes med rette for en af de største i Danmark. Udsivning fra gruberne har forurenet jord, grund- og badevand, og der blev i 1964 indført badeforbud på en 800 meter lang strækning, som senere er blevet udvidet til 1.400 meter.

Geolog og projektleder på oprensningen i Kærgård Klitplantage, Jørgen Fjeldsø Christensen, Region Syddanmark, har studeret skandalen.

Annonce

I 2007 overtog Region Syddanmark opgaven med at håndtere den massive forurening. Siden er der blevet fjernet tonsvis af forurening fra gruberne, og nu forestår den sidste etape med at rense grundvandet under gruberne, så restriktioner i området kan blive fjernet inden for en overskuelig årrække.

Jørgen Fjeldsø Christensen gennemgår oprensningsprocessen, samt udvikling af nye metoder til oprensning af det forurenede grundvand. Også hvad der sker med den tilbageværende restforurening, om badeforbud, afgravning af gruberne m.v.

Foredraget kræver billet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Ro på

Annonce