Annonce
Ugeavisen Varde

Han har hundredvis af militær-uniformer på loftet

Peter Nielsen har hjemmet i Lunde fyldt med sin samling af militærting - og hustruens juleting. Foto: André Thorup

Peter Nielsen af Lunde fik tilfældigvis to uniformsmærker fra dansk militær. Det blev begyndelsen på en enorm samlermani.

Annonce

Nørre Nebel: Bordet foran Peter Nielsen på julemarked i Nørre Nebels gamle rådhus vidner om, at hans hustru også samler. Hun samler julepynt, og det, de ikke selv vil beholde, prøver han nu at sælge.

Sin egen hobby har han slet ikke med. Den fylder hele overetagen i hjemmet i Lunde.

- Jeg kunne godt bruge noget mere plads. Men, så ville jeg jo bare stoppe mere ind. Jeg samler på militærting, siger han.

Det er især uniformerne, der fylder. Langt over hundrede. Suppleret af tusindvis af uniformsmærker, en masse andet tilbehør og 3000 bøger om dansk militær.

Julemarked

Julemarked i Nørre Nebel gamle rådhus var arrangeret af Bent Bendtsen.Det er også ham, der har fået sommerens markedsdage ved rådhuset op at stå.

Om sommeren foregår det mest udenfor - julemarkedet var inde i det forladte rådhus.

Arnfred Jessen har været medlem af Outrup Boldklub i 57 år - og siddet i bestyrelsen i 38. Selvfølgelig er han i en jakke fra klubben, og sælger trøjer samme steds fra. Foto: André Thorup
Annonce

Tre mænd i et gammelt kontor

Peter Nielsen deler lokale med Kurt Jensen og Arnfred Jessen, begge fra Outrup.

De tre mænd har slået sig ned i et af de tidligere så statelige kontorer, dengang rådhuset var rådhus. Nu er her lidt halvmørkt, gråt og slidt.

Kurt Jensen på 67 er alderspræsident. Han er oprindelig fra Lunde, og kan huske Peter som knægt. I dag borg Kurt Jensen i Outrup, og igennem fodbolden er han kammerat med Arnfred Jessen, som han har lokket med på marked.

- Det er bare garagesalg. Det er mest for at komme lidt ud, siger han om sit eget.

Kurt Jensen har haft kiosk i Outrup i 15 år, og lavet alverdens andre ting. De sidste 21 år før pensionen kørte han med frugt. Måske en af grundene til, at han aldrig havde været ved læge, før han fik foretaget et sundhedstjek forud for en cykeltur til Skagen for et par år siden. Foto: André Thorup
Annonce

38 år i boldklubbens bestyrelse

Arnfred Jessen står i en træningsjakke fra en tidligere fodboldskole i Outrup. Han har været med i boldklubben siden han var otte år. I dag er han 65. De seneste 38 år har han siddet i boldklubbens bestyrelse, uden pause.

- Lige nu er jeg kasserer. Jeg har haft alle poster, undtagen formand. Det har jeg ikke evner til, siger han.

Han fik Outrups pigeafdeling op at stå i 1982, dengang var han også fodboldtræner. Han har også været med til at sætte gang i den årlige fodboldskole hver sommer. Næste år bliver 26. gang, han står for den.

Det er blandt andet overskydende trøjer fra tidligere fodboldskoler, han sælger. Og så ting, han har købt på nettet.

- Jeg skulle finde en fejekost til at børste fodboldstøvlerne af i klubben. Så fik jeg øje på alt det andet, man kan købe, men jeg skal begrænse mig lidt, siger han.

Hanne Karlson fra Ølgod er førtidspensioneret, fordi hendes arme sover. De skal holdes i gang, og det bliver de med at skære figurer i træ, male og hækle. Hun og ægtemanden elsker at tage på marked sammen. Foto: André Thorup
Julemarkedet var delt i flere lokaler, nogle mere julede end andre. Foto: André Thorup
Næsten alt, hjertet kan begære, var til salg i det gamle rådhus. Foto: André Thorup
Blandt alt det andet var en af boderne fyldt med Tupperware. Foto: André Thorup
Nu er det snart jul! Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce