Annonce
Ugeavisen Varde

Hanne har 35 års jubilæum hos Primo

Hanne Simonsen fra Horne kan den 11. november fejre 35 års jubilæum hos Primo i Tistrup. Foto: Privat
Hanne Simonsen har 11. november været 35 år hos Primo Danmark.
Annonce

Tistrup: Den 11. november 2020 kan Hanne Mette Simonsen fejre sit 35 års jubilæum på Primo Danmark A/S i Tistrup. Det oplyser Primo i en pressemeddelelse.

Hanne har gennem alle årene været tilknyttet Conceptafdelingen. De første 14 år på skiftehold i den ”bløde” afdeling, hvor man blandt andet laver tætningslister til vinduer/døre, fodlister, trapper og bordforkanter.

I 1999 opstod der en mulighed for at komme på fast daghold og i virksomhedens folieringsafdeling. I foliering påsætter man forskellige folier på de ekstruderede profiler. Det kan være i forskellige farver eller træsorter, som kunden ønsker. Dette er en teknisk krævende proces, som Hanne ifølge produktionschef Ole Nim klarer med stor akkuratesse.

Annonce

Ros fra chefen

- Vi kender Hanne som en yderst kompetent medarbejder, der med sit snilde og gode overblik får tingene til at glide. Hanne er meget omhyggelig med sit arbejde og sætter en stor ære i, at tingene er i orden. Hanne er yders vellidt af sine kollegaer. Med Hannes måde at sige tingene på og hendes gode humør nyder hun stor respekt af både kollegaer og ledelsen på Primo Danmark, skriver Ole Nim i pressemeddelelsen.

I fritiden er det hus, den store have, mand, børn og børnebørn, der har Hannes interesse.

En gåtur med hunden samt den daglige tur på cykel fra hjemmet i Horne til arbejdet i Tistrup tager hun ligeledes gerne. Ferierne er fortrinsvis blevet holdt i Danmark eller Norden. Først inden for de senere år er det blevet til en tur til de sydligere himmelstrøg, blandt andet til Australien, hvor dele af familien bor.


Vi kender Hanne som en yderst kompetent medarbejder, der med sit snilde og gode overblik får tingene til at glide.

Produktionschef Ole Nim
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce