Annonce
Ugeavisen Varde

Havregrød og ømme fødder på FDF-march

15 FDF'ere fra Varde trodsede kulde og blæst, da de i weekenden begav sig ud på Kyst til kyst-stien for at tlbagelægge en vandretur på 50 kilometer. Privatfoto
Annonce

Varde: Det blev nærmest en overlevelsestur, da 15 FDF'ere i alderen 12-18 år i weekenden satte sig for at gå en 50 kilometer marchtur fra Hovborg mod Varde af Kyst til kyst-stien. Det blev en særdeles kold tur, der fredag aften betød, at FDF'erne hurtigt måtte krybe i soveposerne.

- Efter en kold nat og en morgen, hvor lejren hurtigt blev pakket sammen, gik vi videre for at finde et sted, hvor der var læ til at lave havregrød, for igen at få lidt varme i kroppen. Dagen gik med at trodse vind, sne, kulde, samt ømme fødder, men vi var heldige, at vi undervejs blev støttet af venner, samt forældre med varm kakao og kage til at holde gejsten oppe, fortæller FDF-leder Ida Lund Petersen i en pressemeddelelse.

Sidst på eftermiddagen, da benene var ved at være ømme og overskuddet ved at være sluppet op, introducerede lederne plan B for overnatning, da der fortsat var meldt om dårligt vejr.

- Vi krøb i ly i et værksted, hvor vi havde mulighed for at lave aftensmad og få ly for vind og vejr, før sidste etape af turen gik mod vores kredshus. Vi startede ud 15 FDF'ere, men havde lidt mandefald undervejs, så vi endte ud med at være ti, der gennemførte turen. På trods af det hårde vejr var der undervejs på turen højt humør, fortæller Ida Lund Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce