Annonce
Ugeavisen Varde

Heidi designer tasker og tilbehør i mink og mohair

Heidi har altid været fascineret af minkskind, og hendes svigerfar leverede nogle af de allerførste, hun syede i. Det var til hendes eksamen i håndarbejde på seminariet. For få år siden begyndte hun så at lave bumbags til sig selv og bekendte. Og nu står hun med egen forretning. Foto: Christine Aagaard-Kragh
Lige som corona holdt sit indtog i Danmark, sprang Heidi Højberg ud som selvstændig designer. Hun holdt spændt vejret – og blev overvældet af den interesse, kunderne hurtigt viste for hendes farvestrålende minktasker med et touch af glimmer.

Varde: I det ene værelse hjemme hos Heidi Højberg er der fyldt med stof og bånd og skind i alverdens mønstre og farver. Den gamle Elna-symaskine står trådet på arbejdsbordet, og den ene væg agerer showroom for alle Heidis kreationer. Hun designer og producerer huer og trøjer i farvestrålende mohair, men det er særligt bumbags fremstillet af mink, hun er mest kendt for.

Bumbagsene og de andre kreationer sælger hun i sin forretning, Dryss by Heidi Højberg. Det er særligt via Instagram, hun driver forretningen, men hun har også et par forhandlere i blandt andet Esbjerg og Odense.

Jeg havde da ikke råd til at blive selvstændig. Men det blev jeg. Vi skar forbrug væk, og vi har ikke nogen kæmpe opsparing i dag. Sådan er det.

Heidi Højberg

- Det handler om at få kvinder til at shine, fortæller Heidi Højbjerg om sit farverige og glimmerrige designunivers.

Annonce
Det er stadig den gamle Elna-maskine, der kører hjemme hos Heidi. Hun har indrettet sig i et af husets værelser, men får efterhånden produceret mere og mere ude også. Hun kan slet ikke følge med til at levere, hvis hun selv skal sy det hele mere. Foto: Christine Aagaard-Kragh

En rystet grundvold

Hun har altid været glad for at sy og designe. Faktisk ville hun gerne have været på Teko i Herning, men hun endte med at blive lærer. Det var en god og tryg og sikker uddannelse at gå med, og det lå i kortene, at det var klogere end at gå designervejen.

- Jeg hadede faktisk studiet, indrømmer Heidi.

- Jeg var god til fag som håndarbejde, psykologi og didaktik, og selve det at VÆRE lærer, det var fedt, fortæller Heidi, der arbejdede inden for undervisning enten som lærer eller på lederplan frem til 2004.

Her gik hun ned med stress og blev for alvor tvunget til at se på, hvad der var vigtigt for hende i tilværelsen.

- Jeg blev rystet i min grundvold. Det er nok den måde, jeg bedst kan beskrive det på. Og selvom det var helt forfærdelig hårdt, så kan jeg godt sidde i dag og tænke, at jeg ikke ville være det foruden. For jeg begyndte at arbejde med nogle grundmønstre i mig selv, og jeg blev klar over, at jeg ikke var et menneske i balance. Jeg gik ikke med min sjæls kald. Jeg kompenserede, og jeg var et menneske, der altid var gået for meget på kompromis, fortæller Heidi, som brugte årene efter sin stresssygemelding på blandt andet at uddanne sig inden for psykoterapi i sin søgen efter, hvad der var den rigtige livsvej for hende.

- I dag er jeg nået til et sted, hvor det ikke er udtrættende for mig at være på arbejde. Jeg er i en situation, hvor jeg kan skabe det flow i min hverdag, hvor tiden bare forsvinder for mig, når jeg arbejder. Den der følelse af at være inde i en boble og hvor man bare næres af det, man laver. Det er fantastisk at have det sådan, at ”jaaaa, det er mandag igen” og ikke være der, hvor man tænker, ”åh nej, det er mandag igen,” forklarer Heidi.

For naturligvis har hun travlt med at være direktør, vicevært, regnskabsansvarlig, kantinedame og alt det andet, man har fornøjelsen af at være, når man er soloselvstændig. Men tiden til at mærke efter og retten til at prioritere sin tid selv, den er det hele værd.

Det var en alvorlig omgang stress, der for alvor fik Heidi til at indse, at hun skulle lære at lytte til sin indre stemme. I dag har hun to forretnings-ben; et med Dryss og et som coach og stressterapeut. Foto: Christine Aagaard-Kragh

Heidis råd til dig, der drømmer om at springe ud som selvstændig

  • Find de mennesker, der spejler dig, hepper og bakker op. Dem, der hjælper ved at løfte dig og smide gamle overbevisninger overbords.
  • Bliv bevidst om, hvad du gerne vil opnå – bevidstheden hjælper dig med at opnå dit mål.
  • Der findes ikke manglende succes, kun manglende sporskifte.
  • Ingen kender din vej, men det gør ikke noget – det er DIN vej.
  • Find nogle mennesker, der deler ud af deres vej ud i det selvstændige og mærk efter, hvad der taler til dig – og brug det.
Annonce

Luksus og shine

Eventyret med at gøre det kreative til en del af sin levevej begyndte for alvor i januar 2020. Der sprang Heidi ud på fuld tid med sit firma Dryss by Heidi Højberg efter at have kørt det som en hobby gennem en del år.

- Jeg havde syet nogle skindpunge og små tasker til mig selv, mine venner og familie, og så fik jeg ideen til at lave en bumbag. Den var folk vilde med. Og så greb det om sig, fortæller Heidi, som altid har været vild med at sy i særligt minkskind.

Det er de lækreste skind og farver, Heidi syr i. Man kan næsten ikke andet end at blive glad i låget, når man står og kigger på hendes kreationer. Hun kan heller ikke selv lade være med at ae dem, når hun står med dem. Foto: Christine Aagaard-Kragh

Jeg tror på alt mellem himmel og jord. Tingene dukker op til mig, når jeg er i balance. Det ved jeg.

Heidi Højberg

- Min svigerfar var minkavler. Han stoppede for mange år siden, men han leverede skindene til mit afgangsprojekt i håndarbejde på seminariet. Det var en helt fantastisk frakke i uld og silke med skind på. Jeg er så ærgerlig over, jeg ikke gemte den. Den var fantastisk. Men jeg har altid elsket mink. Det er så blødt, og særligt dansk mink er i en helt fantastisk kvalitet. Det er så blødt, at man ikke kan lade være med at gå og ae det. Det er luksus, siger Heidi og kører hånden hen over en af sine bumbags.

Den er pink med guld og glimmer på stroppen. Det er nemlig det, Dryss handler om. Luksus og glimmer. Også på indersiden af sjælen.

- Det handler om at give kvinder en mulighed for at shine, som den, de er. At føle forkælelsen ved at gå med en lækker taske, at turde skinne, som den man er, slippe overbevisningerne og turde shine hver dag. Det er det, jeg gerne vil smitte verden med, siger Heidi.

- På den måde hænger Dryss by Heidi Højberg også helt sammen med psykoterapeutdelen. Det handler om at finde sit shine. Følge sit hjerte og gå med sin mavefornemmelse. Jeg har selv lært det på den hårde måde, siger Heidi og understreger, at selvom hun har gjort op med mange af sine gamle grundmønstre, stadig får besøg af dem indimellem.

Blå bog

Heidi Højberg, 51 år. Kommer fra Outrup og bor i Varde sammen med sin mand, Uffe, 52. Sammen har de tre børn. Emma på 25 år, Mads på 21 år og Thea på 17 år.

Heidi er oprindeligt uddannet lærer og siden psykoterapeut. Hun står blandt andet bag firmaet Dryss by Heidi Højberg, hvor hun sælger lækre tasker og punge lavet af mink samt strikhuer og bluser af mohair. Alt er produceret i Danmark, men ikke længere det hele af Heidi selv. – Det kan jeg slet ikke følge med til, siger hun.

Følg hende på Instagram, dryssbyheidihiejberg.

For eksempel da hun for kort tid siden fik tilbuddet om at kunne købe en stand på den eftertragtede designmesse, Formland, der finder sted i Herning til februar.

- Min mor, som jeg elsker højt og beundrer enormt for alt det, hun har lært mig med at samle familien og skabe bånd mellem mennesker, udbrød ”er det nu klogt,” da jeg kom og fortalte, jeg havde ansøgt om at få lov at købe en stand. Og straks kom jeg lidt i tvivl, fordi det ramte noget helt basalt i mig. Men så sagde min søster med det samme, at jeg skulle se og komme af sted, og naturligvis skulle jeg jo det. Men det viser bare, at det med at arbejde med sig selv, det bliver man nok aldrig helt færdig med. Men jeg ved, jeg er på rette vej. Jeg kender ikke vejen, men jeg ved, den er rigtig, slutter Heidi.

Heidis råd til at komme gennem en livskrise

  • Find en, der kan holde dig i hånden og holde lygten, når du ikke selv kan finde lyset. En, du kan mærke helt ind i hjertet, der tror på dig.
  • Fokuser på det, der virker. Den ulv, du fodrer, vokser.
  • Vær opmærksom på, hvordan du taler til dig selv. Taler du egentlig pænt? Find det sprog, der nærer dig og taler dig op. Mange ved simpelthen ikke, hvor grimt de taler til sig selv og dermed slukker deres eget lys.
  • Tro på forandring og ret opmærksomheden på de små ting, der lykkes.
  • Ting tager tid. Giv det tid og accepter, at det vigtigste i dit liv lige nu er at passe godt på dig selv.

Når vi som mennesker står i noget, vi står fast i, kan vi kun tænke det, vi plejer. Man er nødt til at have hjælp til at komme fri.

Heidi Højberg
Et par remindere, der står i vinduet lige foran Heidis arbejdsplads. Foto. Christine Aagaard-Kragh
Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

For Mie og Betina er hjemmearbejdspladsen kommet for at blive - også efter corona

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Eksperter: Sådan skal du køre i glat føre

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Kom indenfor i Trine og Flemmings hyggelige hjem: Et hjem i konstant flow - og med plads til alle

Ugeavisen Varde

Landstrygerne inviterer til vintertræningstur

Ugeavisen Varde

Gamle veninder afprøver ældremad: Søs er klar – Mary sætter en ære i at klare sig selv

Ugeavisen Varde

Det er en kold tid …

Ugeavisen Varde

På tur med detektorfolket - drømmen om Danefæ

Ugeavisen Varde

Per Ottosen udstiller malerier i Center for Sundhedsfremme

Ugeavisen Varde

Tandlægeklinik i Varde har travlt - for det er svært at lokke nye tandlæger til

Ugeavisen Varde

Ernæringseksperter: Disse tendenser vil præge kosten i 2022

Ugeavisen Varde

Sygeplejersken Nanna har taget springet fra akutafdelingen til skønhedsklinikken

Ugeavisen Varde

Invester i dit kærlighedsliv

Ugeavisen Varde

Hack dit nervesystem med din vejrtrækning

Ugeavisen Varde

Uventede problemer lurer på årets skiferie

Ugeavisen Varde

Ruth kom til Mejls som husbondafløser og blev der i 30 år

Ugeavisen Varde

Søg nu: Feriehusudlejer spreder sol og millioner til lokale projekter

Ugeavisen Varde

Standser dit hjerte er hjælpen nær: Boligselskabet Filsø investerer i hjertestartere

Ugeavisen Varde

Lokale kunstnere og musikere efterlyses til Tambours Have

Ugeavisen Varde

Danske Bank i Varde skrumper igen

Ugeavisen Varde

Skål for middelmådigheden

Ugeavisen Varde

Der er taget skridt mod nyt liv, efter forretningen pludselig lukkede: Ejer af tomt butikslokale har tidligere udviklet butikker

Ugeavisen Varde

Dette trick får tørt brød til at smage næsten nybagt

Ugeavisen Varde

Sådan går det forsamlingshusene i Varde Kommune: 150.000 kroner uddeles - men ikke alle får glæde af den økonomiske håndsrækning

Annonce