Annonce
Ugeavisen Varde

Held i uheld: Da Christinas søn blev væk fandt hun en kæreste

Huset på Thorsvej i Oksbøl blev bygget i 1996. Jesper Fischer har ejet boligen i de seneste 11 år.- Den forrige ejer havde indrettet en japansk have, med helt særlige træer. Noget har jeg bevaret, men der skal også være tid til andet end have, siger Jesper Fischer, der glæder sig til at indrette den kommende bolig og have sammen med sin kæreste Christina Snedker Hansen. Foto: Malene Wonsbek
Jesper Fischer og Christina Snedker Hansen har allerede købt deres kommende bolig, som de overtager i foråret 2020, derfor er huset på Thorsvej nu sat til salg.
Annonce

Oksbøl: Jesper Fischer fra Oksbøl tror ikke på skæbnen eller højere magter, men han indrømmer gerne, at det var heldig, at han en dag i efteråret 2015 tog til Legoland sammen med datteren Stine, der i dag er 12 år, og sønnen Christian på 10 år.

- Jeg var fraskilt og skulle på tur med ungerne, fortæller Jesper, der er indehaver af butikken Westlys i Blåvand.

- Midt i Legolands menneskemylder fik jeg pludselig øje på en smuk kvinde, der så lidt rådvild ud. Jeg gik over til hende og spurgte, om der var noget, jeg kunne hjælpe med, tilføjer Jesper med et smil.

Thorsvej 67, Oksbøl

Grund: 845 kvadratmeter

Bolig 211 kvadratmeter heraf 36 kvadratmeter integreret carport

Huset har tre værelser og et soveværelse

Der er brændeovn

Boligen er til salg hos EDC Varde

Annonce

En redningsmand

Christina Snedker Hansen havde denne dag også inviteret sine børn Charles, Clara og Christian i Legoland.

- Pludselig kunne jeg ikke få øje på to-årige Christian, så der gik lidt panik i mig. For her stod jeg alene med tre små børn. Ud af det blå dukkede Jesper op og tilbød sin hjælp. "Hold øje med de to", sagde jeg til ham og skyndte mig ud for at finde lille Christian. Han var heldigvis ikke nået så langt væk, så alt var godt, men hold nu op, det var en ubehagelig oplevelse, fortæller Christina Snedker Hansen og sender et stort forelsket smil i retningen af Jesper. "Min redningsmand", som hun kalder ham.

Parret tilbragte resten af dagen sammen i Legoland, og da Christina nogle måneder senere flyttede i lejlighed i Lintrup ved Rødding, tilbød Jesper at hjælpe hende med alt det praktiske, og siden den dag har de været kærester.

Annonce

100 kvadratmeter mere

I juni 2017 flyttede Christina sammen med sine tre børn ind i huset på Thorsvej, som blev bygget i 1996.

Boligen ligger i et naturskønt område for enden af en lukket villavej.

Da Jesper blev skilt, købte han ekskonen ud og blev boende i huset, som han har ejet i 11 år.

- Det er et vildt skønt område. Her er både skov, skole og et godt stisystem. Huset, der er på 175 kvadratmeter, er indrettet super godt, og den eneste grund, til at det nu er sat til salg, er, at vi tilsammen har fem børn, og de skal have hver deres værelse. Det kan de ikke få her, fortæller Jesper.

En sammenbragt børneflok på fem, i alderen fra 6-12 år, giver liv i huset. Den lukkede have med en nedgravet trampolin er guld værd. Her er hele børneflokken samlet - fra venstre er det Christian, Christian, Stine, Clara og Charles. Privatfoto
Annonce

Den bedste skole

- Når flere af børnene har kammerater med hjem fra skole på samme tid, så er her for lidt plads, lyder meldingen fra Christina, der sammen med Jesper har købt en villa på 268 kvadratmeter lige i nærheden.

- Vi har været ude og se på rigtig mange boliger, men når du skal væk fra noget, du er glad for, så bliver man lidt kræsen. Den bolig, vi har købt, har aldrig været sat til salg. Alt er på plads, og vi har aftalt med ejeren, at vi gerne vil overtage boligen engang til næste år, men vi har ikke travlt. Først skal vi have fundet en familie, der vil købe denne bolig, siger 48-årige Jesper Fischer, der i øvrigt er født og opvokset i Oksbøl.

- Jeg synes, Oksbøl er en dejlig by. Sammen med min ekskone har jeg også boet i Esbjerg. Det var også fint, men da vi fik børn, var jeg ikke i tvivl om, at vi skulle tilbage til Oksbøl, så de kunne komme på Blåvandshuk Skole.Den skole går Christinas børn nu også på, og det er de rigtig glade for, siger Jesper Fischer, og Christina bekræfter nikkende, at hele familien er faldet rigtig godt til her i der vestjyske.

- Det dejligste ved huset er dette hjerterum, hvor køkken, spiseplads og stue er i åben forbindelse med hinanden, så man kan følge med i alt det, der sker i huset, siger Christina, der sammen med Jesper glæder sig til at indrette deres fremtidige bolig, som de allerede har købt. Foto: Malene Wonsbek
I køkkenet er der lys og rigtig god plads. Foto: EDC Varde
Store soveværelser med køjesenge fungerer fint, men med fem børn fra 6-12 år, har familien nu behov for mere plads, så børnene får hver deres værelse. Foto: EDC Varde
Direkte fra stuen kan man gå ud i haven, hvor der er spiseplads og solgaranti. Foto: EDC Varde
Dette er husets hjerterum. Fra køkkenet har man frit udsyn over både spiseplads og stue. Foto: EDC Varde
Stue, køkken og spiseplads står i åben forbindelse med hinanden. Foto: EDC Varde
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce