Annonce
Ugeavisen Varde

Hjerteblod: Far til handicappet stiller op til byrådet med handicappedes forhold som mærkesag

Frank Harfot Kristiansen stiller op til byrådet for Borgergruppen. Han har handicappedes forhold som hjertesag. Her med familien: Ældste datter Madicken er i dag 10 år, Ditte Vestphal og Alva. Arkivfoto: André Thorup
Borgergruppen er klar med kandidat nummer fire til byrådsvalget i november.

Frank Harfot Kristiansen, Varde, stiller op for Borgergruppen til valget til november.

Det skriver listen i en pressemeddelelse.

Frank Harfot Kristiansen er 43 år, oprindelig fra Nordenskov og gift med Ditte Vestphal.

Annonce

Han er far til to piger, hvoraf den yngste, Alva, er spastisk lammet i svær grad efter en alvorlig fødselskomplikation.

Frank Harfot Kristiansen har været med i Borgergruppen fra begyndelsen og var listens første formand.

Den post er han siden blevet afløst på af Dorthe Holm Jacobsen, og nu stiller han så op for at gå efter en plads i byrådet.

Handicap-sager

Ifølge pressemeddelelsen bliver en af hans mærkesager at kommunen ansætter uvildige rådgivere, som kan tilknyttes familier med handicappede, så tid og ressourcer kan bruges mere effektivt.

Han vil også kæmpe for flere handicaptoiletter og ikke mindst bedre adgang til seværdigheder for handicappede.

Frank Harfot Kristiansen er nummer fire på Borgergruppens liste, der ud over de to byrådsmedlemmer Henrik Vej Kastrupsen, Oksbøl, og Tom Arnt Thorup, Varde, tæller Mariane Nygaard Holm, Blåvand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce