Annonce
Ugeavisen Varde

Hva’ så Varde, er I klar til BINGO BALLADE?

Virksomheder, forretninger og kulturinstitutioner i hele Varde Kommune bakker flot op om initiativet ”Lokal Bingo Ballade”, som Ugeavisen i samarbejde med Varde Handel og ProVarde står for at afvikle.

Varde: Med mod, masser af begejstring og endnu flere sponsorgaver kaster Varde Handel, ProVarde og Ugeavisen sig ud i en helt ny udfordring: Online Bingo Ballade.

Vi bidrager til underholdningen i uge syv med et hyggeligt bingospil, som hele familien kan samles om, og hvor man kan vinde et væld af flotte gaver fra glade sponsorer i hele Varde Kommune.

Ideen tilhører Lene Bordin Kristiansen, indehaver af Bog og Idé i Varde, der i uge syv også vil debutere som bingovært.

Annonce

- Jeg blev kontaktet af en journalist fra Ugeavisen Varde, der ønskede at skrive om spil og andre aktiviteter, der kunne bidrage til familieunderholdningen i vinterferien. Biografer, museer, butikker, svømmehaller – alt er jo lukket. Det ene ord tog det andet, og spontant foreslog jeg, at vi skulle lave vores egen underholdning. Der var ikke langt fra sjov tanke til handling, så nu arrangerer vi et kæmpe bingo for alle i hele Varde Kommune, siger Lene Bordin Kristiansen, med et stort smil og viser ”stærk arm”.

En støtte til lokallivet

Nok er det Varde Handel, ProVarde og Ugeavisen Varde, der kaster masser af tid og energi ind i eventen Bingo Ballade, men det er en happening, der skal samle hele Varde Kommune, så vi midt i en coronatid husker hinanden på vigtigheden af vores handelsliv, virksomheder og kulturinstitutioner.

- Vi kan være lokalt medie på mange måder, og det her måtte vi bare være med til. Vi glæder os helt vildt og håber, at rigtig mange deltager i Lokal Bingo Ballade. Vi har allerede flot støtte fra det lokale erhvervsliv, så vi er klar til at gå live – og begive os ud i Bingo-verdenen. Det er nyt land for os, så det bliver sjovt at indtage, understreger lokalredaktør Dorthe Knudsen.

Sammen med Emma Louise Nissen-Ripley, bykoordinator i Varde Handel, skal hun styre teknikken. Direktør for ProVarde, Finn Erik Kristiansen, vil guide seerne igennem bingo balladen, og journalist Malene Wonsbek vil præsentere de mange sponsorgaver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Ro på

Annonce