Husker du din gamle 9. klasse? Og ved du egentligt, hvor de er blevet af, efter I fik eksamensbeviset dengang for 15, 20 og 30, ja måske ende flere år siden? Måske du nogle gange undret dig over, om din sidemakker mon lykkedes med at blive ingeniør? Eller om der overhovedet er nogen, som stadig bor i jeres barndomsby?
Annonce
-
9.B på Ølgod Skole ud i 2012. Privatfoto med grafik -
RASMUS STRYHN ENEVOLDSEN: Jeg voksede op i Hejbøl, og den tætteste større by var Ølgod. Jeg flyttede på grund af arbejde i første omgang og har så valgt at blive sidenhen i Thisted, hvor jeg er sergent ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland. Jeg husker min opvækst på landet som en tid, hvor jeg havde masser af plads og kunne gøre, hvad jeg ville. Jeg kommer nok ikke helt tilbage igen, da jeg ikke vil helt ud på landet at bo igen, men jeg kunne godt finde på at flytte tættere på, så jeg ikke har to timer til familien. Privatfoto -
EMMA LEWERENZ SKRIVER: Jeg voksede op i Ølgod, men flyttede til Esbjerg for snart seks år siden for at studere. Jeg er fortsat bosiddende i Esbjerg. Jeg er uddannet socialpædagog og arbejder på et tilbud, hvor jeg har at gøre med unge mennesker, som har en diagnose indenfor autismespektrumsforstyrrelser. Jeg husker bedst Ølgod for at være tryg, hyggelig og omfavnende. Det var en svær beslutning at flytte fra Ølgod, men jeg har ikke fortrudt det siden. Derfor overvejer jeg ikke at flytte tilbage igen, og jeg har svært ved at forestille mig at bo i en mindre by, nu hvor jeg bor i en større. Jeg har også meget af min omgangskreds i Esbjerg og omegn, og der er desuden ikke mange arbejdsmuligheder i forhold til mit felt og generelt interesse. Hvis jeg skulle flytte tilbage, skulle det kun være for at være tættere på min familie. Privatfoto -
JONAS NØRHEDE: Jeg er vokset op i Ølgod, hvor jeg stadig bor og arbejder som operatør på HTH. Ølgod forbinder jeg med gode barndomsminder, blandt andet fra skolen og fritidsaktiviteter. Jeg kan rigtig godt lide at bo i Ølgod, da jeg synes, at byen har den perfekte størrelse for mig, og så er det selvfølgelig også rart at bo i samme by, som man arbejder i. Så ja, lige nu forestiller jeg mig at skulle bo i Ølgod altid sammen med min kæreste og forhåbentligt stifte familie i fremtiden. Privatfoto -
KASPER TEJLMAND THYGESEN: Jeg voksede op i Ølgod og flyttede efter 22 år til Aalborg. Til dagligt er jeg i gang med min kandidat på Aalborg Universitet i virksomhedssystemer. Jeg synes at huske mange rigtig gode ting fra Ølgod, men det, jeg husker bedst, er nok de trygge rammer at vokse op i og alle de dejlige venner og mennesker, jeg fik der. Jeg valgte at flytte til Aalborg, da jeg gerne ville prøve at bo i en lidt større by, komme væk hjemme fra mors og fars trygge rammer og selvfølgelig for at studere. En beslutning, som jeg er rigtig glad for. Alligevel kan man godt komme til at savne sin barndomsby og de mennesker, man var tætte med, som stadig bor der. At komme tilbage til Ølgod og bo er helt sikkert en rigtig god mulighed, men der er også mange andre dejlige steder i Danmark. Dog kunne jeg bestemt godt overveje at komme tilbage, men hvor sikkert det er, ved jeg ikke. Privatfoto -
KRISTINA SØRENSEN: Jeg er opvokset på landet lidt udenfor Ølgod. Jeg er bor i Frederiksberg, København nu, hvor jeg netop er blevet færdiguddannet sygeplejerske og arbejder på et ambulatorie med medicinsk kræftbehandling. Jeg husker min barndomsby for at have et vidunderligt trygt miljø, hvor alle kender alle. En by, hvor man kunne cykle trygt fra skole til venner og fritidsinteresser. Jeg flyttede fra Ølgod grundet uddannelse. Jeg ønskede at studere til sygeplejerske og flyttede i den sammenhæng til København. Overvejelsen om at flytte tilbage til Ølgod er med blandende følelser, fordi der er ingen tvivl om, at mit hjerte ligger i Ølgod. Dog har jeg fået en hverdag og et arbejde, som jeg er meget glad for på den anden side af Storebælt, men der er ingen tvivl om, at jeg skal ud af storbyen og lade mig bosætte tættere på naturen, så jeg kan give mine fremtidige børn den samme opvækst, som mine forældre og Ølgod har givet mig. Privatfoto -
LAURA BAU LINNET: Jeg er vokset op i Ølgod, og i dag bor jeg i Esbjerg, hvor jeg studerer til sygeplejerske på UC Syd. Jeg husker bedst Ølgod som et trygt og stærkt lille lokalsamfund, men jeg valgte at flytte derfra, da der desværre er et meget begrænset antal lejeboliger, der er i et prisleje, der er SU-venligt. Derfor var det bekvemt at flytte til den by, jeg studerer i, hvor udbuddet af lejligheder også er større. Jeg kunne godt overveje at flytte tilbage til Ølgod, da byen har mange faciliteter og et stærkt lokalsamfund, som gør, at jeg synes, det ville være en god by at bosætte sig i. Privatfoto -
MAJA PAGAARD: Jeg voksede op på landet lidt udenfor Gaarde fra jeg var 0-11 år. Derefter blev mine forældre skilt, og min mor flyttede til Ølgod og min far ud på landet nærmere Tistrup. I dag bor jeg i København, hvor jeg læser en kandidat i pædagogisk antropologi samt arbejder i en konsulent- og mentorvirksomhed ved navn Tiponi. Jeg husker specielt Gaarde som et tæt lille lokalsamfund, hvor man viste, hvem der boede hvor, hvem der var søskende til hvem osv. Ølgod var nærmere den "store by" for mig, som jeg først rigtig fik et kendskab til, da jeg begyndte på byskolen i 8. klasse. For at uddanne mig indenfor sociologi og antropologi flyttede jeg til Esbjerg og senere København, og i takt med at årene er gået, har jeg ikke længere et tilhørsforhold til hverken Gaarde eller Ølgod. Jeg har dog en helt særlig kærlighed til at bo i et lille lokalsamfund, hvorfor jeg sammen med min kæreste forestiller mig at søge dette, når jeg er færdiguddannet, og vi rykker pælene mod Jylland igen. Privatfoto -
MARC DANEFELD: Jeg voksede op i Ølgod og er lige flyttet til Varde her i 2022. Jeg arbejder ved Nobia i Ølgod. Selvom jeg ikke bor i Ølgod mere, forbinder jeg den stadig med "hjem", og så husker jeg, at den bliver kaldt for Danmarks mindste storby. Jeg valgte at flytte fra Ølgod for at bo sammen med min kæreste. Hun kunne ikke lokkes til Ølgod. Jeg kunne sagtens finde på at flytte tilbage til Ølgod en skønne dag. Grundet at man holder af byen på en helt bestemt måde. Det er meget svært at beskrive, men igen fordi jeg føler, det er mit "hjem". Privatfoto -
MARIA DEJGAARD THOMSEN: Bosat i Esbjerg og arbejder som jordemoder. Privatfoto -
MARTIN LYSTER: Jeg voksede op i Ølgod og bor i dag i Esbjerg, hvor jeg arbejder som speditør hos Blue Water. Jeg husker bedst Ølgod for alle kammeraterne og barndomsårene på folkeskolen. Jeg valgte at flytte fra Ølgod for at prøve noget nyt og stå på egne ben, og som tingene er i dag, ser jeg ikke, at jeg flytter tilbage. Jeg har det rigtig fint med at have nemt ved at komme hjem til familien og nogle af vennerne, som stadig bor der, men jeg ville ikke selv flytte dertil, da mulighederne ikke er så store i byen generelt. Privatfoto -
MORTEN KJERGAARD NIELSEN: Jeg er født og opvokset i Ølgod, men bor nu i Odense, og har gjort det i cirka fire og et halvt år. Til daglig arbejder jeg som salgsassistentelev i REMA 1000 - en uddannelse, som jeg er færdig med til august, og et arbejde, som jeg er rigtig glad for. Jeg husker især Ølgod for at være et lille, hyggeligt lokalsamfund, og jeg har altid sat stor pris på, at jeg i min barndom har haft hele familien inden for kort afstand. Derudover nød jeg de mange forskellige tilbud af fritidsaktiviteter, som byen kunne byde på. Så selvom Ølgod er en lille by, følte jeg, at man kunne finde alt, hvad man havde brug for, inden for bygrænsen. Jeg flyttede væk fra Ølgod for at begynde på studie i Odense. Jeg var ikke så meget i tvivl om, at jeg gerne ville væk fra byen og prøve noget nyt, da jeg var færdig med gymnasiet, og det har også været fedt at komme ud og stå på egne ben, men jeg synes stadig, det er hyggeligt at komme ”hjem” på besøg engang i mellem. Efter at have boet i så stor en by som Odense i nogle år, tror jeg, at det ville blive lidt kedeligt at flytte tilbage til Ølgod, så umiddelbart går jeg ikke med tanker om at vende hjem. Til gengæld har jeg planer om inden for den nærmeste fremtid at flytte tilbage til Jylland, men helt tilbage til Ølgod kommer jeg nok ikke. Privatfoto -
MORTEN PATRICK NIELSEN: Jeg voksede op i Ølgod og flyttede derfra for at læse til ingeniør. I dag bor jeg i Odense og arbejder som ingeniør i København. Jeg husker bedst skoven i Ølgod, mest fordi jeg løb mange ture med min far. Jeg flytter nok ikke tilbage, da der er flere muligheder i storbyen, og så trækker mit arbejdsliv mig nok nærmere mod Sjælland. Privatfoto -
NANA LYNG: Jeg voksede op i Ølgod, men flyttede primært derfra for at studere og for at opsøge et studieliv i en større by. Ud over det søgte jeg et sted med flere muligheder og mere liv. Jeg bor i dag i Aarhus, hvor jeg læser en kandidat i psykologi på Aarhus Universitet. Jeg husker min barndomsby som et meget trygt sted, hvor jeg kunne rende rundt til mine venner, lege på vejen og som et sted, hvor man kom hinanden ved til gadefester, byfester og diverse andre arrangementer. Jeg husker og sætter især pris på foreningslivet, hvor forældre, onkler eller søskendes venner stod for den ugentlige træning i hallen eller på fodboldbanen. På nuværende tidspunkt ser jeg ikke mig selv flytte tilbage til Ølgod. Jeg elsker bylivet i Aarhus og alle de muligheder, jeg har lige udenfor døren. Jeg sætter stor pris på, at jeg kan sætte mig på min cykel og have vand, skov og byliv indenfor 20 minutter eller kortere. Om jeg skal bo i Aarhus resten af livet, ved jeg ikke, men jeg flytter nok aldrig tilbage til Ølgod. Privatfoto -
TRINE NIELSEN: Jeg er vokset op i Ølgod, men flyttede fra byen for at studere. I dag bor jeg i København, hvor jeg arbejder ved DAY ET som design- og produktionsassistent. Jeg husker bedst Ølgod for min familie, da det meste af min familie stadig bor i Ølgod. Jeg kunne dog ikke forstille mig at flytte tilbage, da der lige nu ikke er nok muligheder i Ølgod, i forhold til hvad jeg gerne vil, og der er ikke ret mange jobmuligheder, i forhold til hvad jeg gerne vil arbejde med deromkring. Foto: Michael Svenningsen -
LOUISE ELLEGAARD MOGENSEN: Jeg er vokset op i Lindbjerg lidt uden for Ølgod, hvor jeg gik i skole fra 0.-7. klasse. 8. og 9. havde jeg i Ølgod. I dag bor jeg i Bryndum ved Esbjerg sammen med min mand. Jeg er uddannet social- specialpædagog og arbejder på et bosted for fysisk og psykisk handicappede i Vejen. Lindbjerg huskes jo som der, jeg havde hele min barndom. Ølgod har altid været byen, hvor fritidsaktiviteterne har fundet sted og har derfor også en stor del i barndommen. Jeg flyttede til Esbjerg for studiet, og så kom jeg aldrig herfra. Jeg forestiller mig ikke, at jeg kommer tilbage til Ølgod. Jeg er i dag gift og har et dejligt hus i Bryndum. Privatfoto -
SIMON THORHAUGE STENSGAARD: Jeg voksede op i Ølgod by, hvor jeg boede med mine forældre og to brødre i 22 år. Jeg valgte at flytte til Roskilde for at studere på RUC og senere, da min bachelor-grad var færdiggjort, til Dublin i Irland, hvor jeg bor på nuværende tidspunkt. Jeg bor i et hus sammen med tre andre internationale kollegaer, og til dagligt arbejder jeg for et teknologi- og servicefirma. Ærlig talt så husker jeg bedst Ølgod for mine ti år år på Ølgod Byskole, hvor jeg udviklede mig selv som individ, hvor jeg fandt mig pragtfulde venner og bekendte, og hvor jeg etablerede en livstid af forskellige minder for eksempel vores gymnastikopvisning i niende klasse. Jeg husker også Ølgod som en levende og begivenhedsrig by. Altid skete der noget, som gav følelsen af, at Ølgod i virkeligheden var meget større end dens relative lille størrelse. Indenfor den nærmeste fremtid vil jeg færdiggøre min uddannelse, og derefter er min plan for fremtiden helt åben. Ærlig talt så virker muligheden for at bosætte mig i Ølgod dog relativ lille, eftersom jeg drømmer om en meget specifik profession, som nok vil trække mig mere hen imod større byer i Danmark eller Europa. Ellers så ser jeg måske langt i fremtiden, at pension kunne trække mig tilbage til omegnen, eftersom det er en aktiv by med tæt forbindelse til min familie. Privatfoto -
LINE GULDAGER HANSEN: Jeg boede hele min barndom i Ølgod, og efter gymnasiet ville jeg gerne læse journalistik, hvilket jeg kunne på universitetet i Odense. Derfor var der egentligt ikke så meget tvivl om, at jeg skulle flytte fra Ølgod til Odense. Efter at have boet fire år i Odense og Aarhus flyttede jeg i 2020 til Esbjerg. Siden jeg flyttede fra Ølgod, er min familie flyttet til Esbjerg, så derfor føles Esbjerg nu som hjem. Et af de områder i Ølgod, som jeg særligt husker fra min opvækst, er stisystemet langs søerne. Utallige eftermiddage har mine søskende og jeg cyklet turen til vores bedsteforældre, og jeg har gået og løbet ture på kryds og tværs og fulgt med, når svanerne fik unger år efter år. Når jeg i dag besøger min farmor i Ølgod, holder jeg stadig af at gå en tur ned forbi søerne. Så føler jeg mig virkelig hjemme. Efter at være flyttet til Esbjerg er jeg virkelig blevet bekræftet i, hvor glad jeg er for at have mine forældre og søskende lige om hjørnet. Vores tætte relation gør nok, at jeg ikke flytter væk lige foreløbig. Desuden er jeg ofte i Ølgod i forbindelse med mit arbejde som journalist hos JydskeVestkysten i Varde og selvfølgelig for at besøge min farmor. Privatfoto
