Annonce
Ugeavisen Varde

Inge har solgt briller i 40 år: Engang kogte hun linser hver fredag - nu sælger hun briller som personlige smykker

Inge Majgaard Sørensen havde 15. marts 40-års jubilæum hos Profil Optik i Varde. Også butikken kunne fejre sit 40-års jubilæum tidligere i år. Foto: Line Guldager Hansen 
For 70 år siden kunne en cykelsmed med få aftenkurser i bagagen kalde sig optiker. I dag kræver det en uddannelse med viden om øjets anatomi, men også en fornemmelse for stil og evnen til at kende forskel på den forretningsdrivende læsehest og den triatlondyrkende pædagog.

Varde: Da Fru Direktørs mand døde, gik hun ind til Profil Optik og spurgte, om hun kunne få sine briller pudset hos dem. Det var nemlig hendes mand, der plejede at pudse brillerne, og nu hvor han var død, havde hun brug for hjælp til at gøre det.

Ligesom med tiltaleformen er regelmæssig brillepudsning hos optikeren en service, der hører fortiden til, fortæller, Inge Majgaard Sørensen. Hun har været ansat hos Profil Optik i Varde i 40 år, så hun har vidnet den markante udvikling, der er sket inden for faget.

- Vi renser og koger heller ikke linser mere. Det gjorde vi ellers altid om fredagen i 80’erne, hvor folk, der var blevet opereret for grå stær, kom ind med deres linser for at få dem renset, fortæller hun.

Annonce

I Inge Majgaard Sørensens arbejdstid er de håndskrevne journalkort også skiftet ud med digitale, og lokalerne har indrettet på ny flere gange for at gøre plads til elektroniske redskaber og maskiner.

- I 1980-1990’erne tog man synsprøver og fremstillede brillerne ud fra dem, og glassene blev slebet på et værksted i butikken. De problemer, vi ikke kunne løse, henviste vi til øjenlægen, men det var også almindeligt, at kunderne gik til øjenlægen først og fik udskrevet en recept på en brille, fortæller hun.

Fra håndværker til sundhedsperson

For bare 70 år siden kunne en cykelsmed eller urmager med få aftenkurser i bagagen kalde sig optiker. Formand for Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne, Anette Pedersen, fortæller, at mens personalet dengang var en kombination af håndværkere og salgsmedarbejdere, er størstedelen i dag sundhedspersoner.

I takt med den teknologiske udvikling begyndte værkstederne at forsvinde fra butikkerne, og optikerne havde ikke længere brug for deres håndværk, men mere brug for at kende detaljer om øjets anatomi.

- Mange folk går til optiker, hvis de har problemer med synet, og fordi optikerne i de seneste årtier har opgraderet deres apparaturpulje, så de nu blandt andet kan tage billeder af nethinden, undersøge synsfeltet og lave mere avancerede scanninger, kan optikerne i nogle tilfælde opdage øjensygdomme, siger Peter Jeppesen, der er øjenlæge, PhD og formand for Danske Øjenlægers Organisation.

Danskernes syn i tal

På baggrund af 1000 interviews med danskere i alderen 18-74 år, står det sådan her til med danskernes syn:

- 53 procent bruger briller

- 25 procent har læsebriller

- 13 procent bruger kontaktlinser

- 66 procent har ikke selv tjekket sit syn det seneste halve år

- 42 procent har fået tjekket sit syn hos optiker eller øjenlæge inden for det seneste år

- 31 procent har ikke været til optiker eller øjenlæge de seneste 1-3 år

Trods optikernes mange muligheder for at undersøge ikke bare synet, men også øjet, pointerer han dog, at mens én ting er at udføre undersøgelserne, er noget andet at tolke resultaterne.

- Det kan de ikke gøre lige så godt som øjenlægerne, og desuden kan de heller ikke behandle og følge patienter med grøn stær eller andre kroniske sygdomme, men hvis de måler trykket i øjet og mistænker grøn stær, så kan de henvise til en øjenlæge, som kan konkludere og behandle, siger Peter Jeppesen.

Annonce

De første studerende

I 90’erne var Optikerforeningen opsat på, at faget skulle have en sundhedsautorisation, så der blev sorteret i, hvem der havde lov til at praktisere. Det skete i 1994, og Svend-Erik Runberg, mangeårig rektor på Optikerhøjskolen i Randers, var så begejstret for sin sundhedsautorisation, at han lod sig vie til sin kone samme dag, 1. oktober, som den blev en realitet.

Fire vigtige årstal

1994: Der vedtages en lov om, at optikere og kontaktlinseoptikere skal have en sundhedsautorisation for at kunne praktisere. Optikerne får dermed det officielle stempel som en sundhedsprofession.

2007: Optometristuddannelsen går fra at være en erhvervsuddannelse under EFG til at blive en professionsbachelor, der varer 3 ½ år. De kaldes i dag optometrister – en titel, der bedre forstås internationalt.

2014: Bacheloruddannelsen får en overbygning, en toårig kandidatuddannelse i optometri, der kan tages på Aarhus Universitetshospital.

2018: Styrelsen for Patientsikkerhed laver risikobaseret tilsyn hos optikerne. Et wakeupcall, der for alvor skaber bevidsthed om, at optometristen nu er en sundhedsprofession.

Svend-Erik Runberg har tidligere udtalt, at han altid har syntes, at det er fagets specialviden om optometri, der er fremtiden, og at det er den viden, der skal styrkes.

Samme overbevisning begyndte også at sprede sig i Optikerforeningen, hvor man kunne se, at det hastede med at få mere viden om synet og øjets anatomi ind i uddannelsen.

Man begyndte at arbejde for, at der blev skabt en bacheloruddannelse, og i 2007 begyndte det første hold studerende.

Annonce

For synets skyld

Viden om øjets anatomi er én del af arbejdet hos Profil Optik, en anden er at lære kunderne at kende, for ikke nok med at briller skal passe til ansigtsform og hårfarve, skal de også passe til både arbejdsliv og fritid.

- Derfor bruger jeg ikke bare ti minutter med kunden. Det tager sagtens halvanden time at udvælge en brille, for vi skal have en snak om meget andet end bare glas og stel, siger Inge Majgaard Sørensen.

Hun mener, at det er vigtigt at spørge sig selv, hvad brillen faktisk skal bruges til?

Da Inge Majgaard Sørensen for 40 år siden begyndte hos Profil Optik i Varde var der en tendens til, at de firkantede briller var til forretningsfolk, og de runde var til pædagoger. I dag vælger kunderne meget mere ud fra personlig stil, og ud fra hvordan de gerne vil opfattes, fortæller hun. Foto: Line Guldager Hansen

En person, der arbejder ved en computer hele dagen, har brug for andre briller end en person, som primært arbejder udenfor, eller en person som har behov for briller til sportsaktiviteter.

- Da jeg begyndte i sin tid, var de firkantede briller til forretningsfolk, og de runde var til pædagoger. I dag vælger man ud fra sin stil, og hvordan man vil opfattes, siger Inge Majgaard Sørensen og uddyber:

- Firkantede briller kan virke markant, mens en rund brille bløder lidt op. På den måde kan en brille være ligesom et smykke, som er med til at skabe et bestemt udseende, og derfor kommer nogle kunder faktisk også og køber briller, selvom de slet ikke har behov for styrke.

Stylisten guider

Tini Owild, stylist og indehaver af Stylewise, giver her tre gode råd til at udvælge den rigtige brille:

- Briller løser ikke kun et fysisk behov. De bidrager også til din stil og måden, som folk opfatter dig på. Mit råd er derfor at vælge en brille, som du både føler, får dig til at se godt ud, og som du føler dig godt tilpas med.

- Smag og behag er jo meget individuelt, så husk din egen mening blandt ekspedienternes velmenende råd, og prøv så bare en masse forskellige. Lyt til dig selv undervejs og spørg dig selv: Ser jeg godt ud? Føler jeg mig godt tilpas?

- Vær lidt modig. En brille behøver ikke være så kedelig. Hvis du for eksempel har nogle fede solbriller, som du godt kan lide, så prøv at se om du måske kan finde det design. Jeg har selv lige været ude og købe læsebriller, og den klassiske læsebrille er jo ikke så sexet, så jeg tog et solbrillestel og fik det lavet til en læsebrille.

At vælge den rette brille handler altså ikke kun om at få et optimalt syn. Cat-eye briller, nørdbriller eller uindfattede briller kan hjælpe med at udtrykke og understrege en personlig stil. Ligesom med smykker og sko, som også kan være tilbehør til et outfit udvalgt helt bevidst for at fremhæve eller udtrykke en personlig stil, pointerer Tini Owild, som er stylist og indehaver af Stylewise.

Tini Owild er stylist og indehaver af Stylewise. Hun har mange års erfaring i personlig styling og rådgivning til erhvervsledere, folketingsmedlemmer, skuespillere, sangere og private, og så er hun kendt som stylisteksperten i medier som Politiken, Alt For Damerne, Berlingske Tidende og Femina. PR-foto

- Det betyder ret meget, hvilken brille du vælger, for dit ansigt er noget af det første, som folk bemærker, når de møder dig, siger hun og forklarer, at en brille kan sige meget om dig og om din stil.

- For eksempel kan du bryde med en klassisk tøjstil ved at bruge en boheme-brille eller en brille med et overdrevet stel med et mere kunstnerisk eller råt udtryk. På den måde kan en brille vær et statement item.

Ligesom der altid har været mode i solbriller, så oplever jeg også i stigende grad, at det sker med læsebriller. De er ikke kun for synet. Nu handler det også om stil.

Inge Majgaard Sørensen
Annonce

Læsebrillen er moderne

Hos Profil Optik oplever Inge Majgaard Sørensen, at moden har udviklet sig meget gennem de seneste 40 år. Hun husker 80’erne for de store briller, og senere en periode hvor stangen skulle sidde forneden. I dag er brillerne generelt blevet lettere og knap så kraftige, og kunderne er generelt mere bevidste om kvalitet.

Folk nøjes heller ikke kun med en enkelt brille, fortæller Inge Majgaard Sørensen. De er bevidste om at have en brille til både hverdag, sport og fest - og til når man ligger i sengen og læser.

Inge Majgaard Sørensen oplever, at folk i stigende grad ikke kun nøjes med en enkelt brille. De er bevidste om at have en brille til både hverdag, sport, fritid og fest - og uanset i hvilken anledning brillen skal bruges, så skal den passe til og understøtte kundens personlige stil. Foto: Line Guldager Hansen

Netop læsebrillen har gennemgået en stor udvikling, oplever stylist Tini Owild. Hun ser for eksempel, hvordan 70’ernes trend med store briller nu også toner frem i læsebriller.

- Engang var læsebriller lidt skåret over én kam, og en læsebrille var ikke noget, man gjorde så meget ud af, men sådan er det ikke længere. Nu er læsebrillen ikke bare en generel, ordinær type brille. Ligesom der altid har været mode i solbriller, så oplever jeg også i stigende grad, at det sker med læsebriller. De er ikke kun for synet. Nu handler det også om stil, siger hun.

Annonce

Det handler om tillid

Da Inge Majgaard Sørensen blev ansat hos Profil Optik i 1982, var det blot halvanden måned efter, at butikken på Storegade 28 var åbnet.

- Det er også en personlig ting med ens øjne. Det handler om tillid - både til at vi giver dem det optimale syn, men også tillid til at vi siger vores mening. For ingen vil gå herfra og for eksempel se ældre ud, siger Inge Majgaard Sørensen. Foto: Line Guldager Hansen

I de 40 år har hun opbygget en særlig relation til mange af sine kunder, for ikke nok med at hun bruger lang tid ad gangen med den enkelte kunde, så kommer kunderne ofte igen gang på gang, når det er tid til en ny synsprøve.

- Det er flere generationer, der kommer her. Forældre tager deres børn og svigerbørn med, og selv når de unge flytter væk for at studere, så kommer de ind til synsprøver, når de er hjemme på besøg i Varde, fortæller hun og tilføjer:

- Men det er også en personlig ting med ens øjne. Det handler om tillid - både til at vi giver dem det optimale syn, men også tillid til at vi siger vores mening. For ingen vil gå herfra og for eksempel se ældre ud, så mine kunder ved, at jeg kun siger det, jeg mener.

Annonce
Ugeavisen Varde

Musik- og Billedskolen inviterer til sommerkoncerter i det fri

Annonce
Ugeavisen Varde

Ny kunderådgiver i Andelskassen i Varde

Annonce
Ugeavisen Varde

Ny privatrådgiver i Ringkjøbing Landbobanks afdeling i Tarm

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Sådan fik Sanne sine børn til at vælge grøntsager frem for fredagsslik: - De har fået en gave for livet

Ugeavisen Varde

Den elektrikeruddannede musicalskuespiller Christoffer Sonnich Møller afløser Liv Stevns som leder af talentskole

Ugeavisen Varde

Mere kunst i Vardes Midtby

Ugeavisen Varde

Tænk fremtid

Ugeavisen Varde

Træn kroppen og hjertet med hjertevandring

Ugeavisen Varde

Varde Bibliotek kan fejre tredobbelt jubilæum i 2022

Ugeavisen Varde

Anette var 48 da hun fik en hjerneblødning: Mediyoga har hjulpet hende tilbage til det gode liv

Ugeavisen Varde

Naturvejleder fortæller om naturens afslappende påvirkning

Annonce