Annonce
Ugeavisen Varde

Ingen grund til at gå i corona-panik hvis du vil købe bolig

Ole Kjær Rasmussen rådgiver til daglig om boligkøb i Nørre Nebel Sparekasse. PR foto: Søren Peter Frøsig
I midten af april rørte den faste rente på realkreditlån historisk på sig, og mange blev lidt usikre på det her med boligøkonomi. Men der er ingen grund til at opføre sig anderledes som boligkøber, -ejer eller sælger i dag, end man skulle inden coronakrisen.
Annonce

Nr. Nebel: Der er ingen grund til at tro, at boligmarkedet tager skade af coronakrisen.

- Måske kommer prisstigningerne på boliger til at ligge lidt lavere, end vi havde forventet. Men vi taler måske om at gå fra en forventet stigning på 2-2,5 procent i løbet af i år, til at den hedder 1-1,5 procent. Så der er slet ingen grund til bekymring. Hverken som køber eller sælger, siger Ole Kjær Rasmussen, boligrådgiver i Nørre Nebel Sparekasse.

- Coronakrisen er ikke en økonomisk krise. Det er en sundhedskrise.

Ole Kjær Rasmussen

Annonce

Følsomme boligejere

Det er ikke længe siden, den faste rente på realkreditlån tog et historisk spring fra 0,5 til 2 procent på blot syv arbejdsdage. Det lyder måske ikke af meget, men et sådant spring, så hurtigt, er ikke set nogensinde, og det fik i den grad boligejerne i telefonkø hos kreditforeninger og banker.

For at skære det ud, så er forskellen på den halve og de to procent, om det ville koste 5.000 eller 20.000 kroner at låne en million om året, og alt efter, hvor mange penge, man skylder i sin bolig, så har det større eller mindre betydning. Men betydning har det, og uro på lånemarkedet er mildt sagt ikke noget, boligejere, købere og sælgere er vilde med.

Annonce

Forskel på kriser

Renten kom lige så hurtigt ned igen, som den var kommet op. Men den lille krusning, der var forårsaget af coronakrisen, har alligevel fået mange til at være usikre på, om boligmarkedet bliver et minefelt, som det var tilfældet i forbindelse med finanskrisen for ti år siden.

- Nej, lyder svaret fra boligrådgiver Ole Kjær Rasmussen fra Nørre Nebel Sparekasse, som helt grundlæggende understreger, at vi, set med boligbriller, slet ikke står i en krise.

- Men skal jeg bruge ordet "krise", så er forskellen, at coronakrisen er en sundhedskrise. Ikke en finanskrise. Der er kæmpe forskel, og derfor kan man sagtens gå ud og købe en bolig med ro i maven, siger Ole Kjær Rasmussen og understreger en vigtig pointe:

- Man skal kun købe en bolig for at bo i den. Ikke med hurtig profit for øje. Man skal have ambitioner om at blive boende i mindst fem år, vil jeg sige. Ellers er det sandsynligvis en bedre forretning af bo til leje, for der er også udgifter forbundet med at låne penge, løbende vedligehold og så videre, siger boligrådgiveren.

Helt grundlæggende er der altså grund til at opføre sig på nøjagtig samme måde, som man ville have gjort tilbage i januar, inden coronakrisen gjorde sit indtog.

- Man skal bruge sin sunde fornuft, lyder Ole Kjær Rasmussens anbefaling.

Tre hurtige

Hvilke slags kreditforeningslån er der flest af?

- Langt størstedelen er fastforrentet lån. Vi ser en tendens til at langt flere vælger et fastforrentet lån på grund af den lave rente samt beskyttelsen af friværdien. Dette er cirka otte ud af ti købere.

Hvor mange gange handler den typiske dansker bolig gennem livet?

- Omkring tre-fire gange.

Låner vi til det hele, eller er folk i Varde og omegn nogle sparsommelige mennesker?

- Det er et lovkrav at man som minimum har 5 procent af handelsprisen som egenfinansiering ved køb af ejendom. Danskerne er generelt gode til at spare op, hvorfor det er meget individuelt om folk alene skal have kreditforeningslån (80 procent) eller de også skal have et boliglån. I de billigere huse kan man ikke altid få en realkreditbelåning, men det ser vi i Sparekassen positivt på, da vi ønsker at holde liv i de mindre lokalsamfund, siger Ole Kjær Rasmussen fra Nørre Nebel Sparekasse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce