Annonce
Ugeavisen Varde

Invitation til foto-rally for hele familien

Lav fire flotte billeder af pletskud og vind et kamera,

Annonce

I anledning af høstfesten arrangerer Varde Fotoklub et foto-rally, hvor alle kan deltage. Konkurrencen er åben i fire timer, og man kan vælger selv, om man vil tage billeder med mobiltelefonen eller med et digitalt kamera.

- Fra klokken 16.00 den 4. september får deltageren udleveret fire emner. Det sker fra Varde Fotoklubs bod ved butikken Vincens i Kræmmerpassagen. Derefter skal deltageren indenfor de næste fire timer løse emnerne fotografisk og i den opstillede rækkefølge. I tidsrummet fra klokken 17 til 20 skal deltagerne tilbage til vores bod for at aflevere billederne, fortæller formanden for Varde Fotoklub Susanne Nielsen

Vinderen af den bedste billedserie får et nyt Nikon digitalkamera inklusive taske og SD-kort. Derudover vil der også være præmier til det bedste billede i hvert emne.

Deltagerne skal bruge det samme kamera under hele rallyet, og man skal huske at medbringe kabel til overføring af billeder.

- Tjek at dit kamera er indstillet med den korrekt dato og at dit hukommelseskort er tømt for øvrige fotos inden start. Alle deltagere får et diplom, fortæller formanden, der håber at rigtig mange vil deltage i konkurrencen.

Billederne bedømmes af medlemmer i Varde Fotoklub onsdag den 9. september. Vinderne kontaktes direkte og billederne offentliggøres på Varde Fotoklubs hjemmeside.

Tilmelding via mail til Varde fotoklub på: rally@vardefotoklub.dk senest den 3.september eller ved Varde Fotoklubs bod ved butikken Vincens i Kræmmerpassagen den 4. september fra klokken 16.00-19.00

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce