Annonce
Ugeavisen Varde

Iværksættere: Fuld fart på de vestjyske power-kvinder

Friedericke Bruhn, iværksætter og innovationschef ved ProVarde, glæder sig meget over væksten af kvindelige iværksættere i Varde Kommune. Foto: André Thorup
Annonce

Varde: Aldrig har der været så mange kvindelige iværksættere i Varde Kommune, og den udvikling, håber Friedericke Bruhn, fortsætter. Friedericke er ansat ved ProVarde som iværksætter- og innovationschef. Hun er ikke feminist, men hun kæmper i høj grad for kvindernes ligestilling på arbejdsmarkedet, og derfor glæder det hende ekstra meget, at antallet af kvindelige iværksættere i Varde Kommune i de seneste 10 år har været støt stigende.

- Jeg er selv uddannet produktionsingeniør og har arbejdet på flere mandsdominerede arbejdspladser. Min kæphest er kvinder og innovation, siger hun med et smil og tilføjer:

- Når det går godt for én kvinde, så smitter det. Så er der flere kvinder, der bliver inspireret og selv tør tage springet til at blive selvstændig. Kvinde-netværksgrupper giver tryghed. Og tryghed er afgørende for, om en kvinde vælger at starte selvstændig virksomhed eller ej.

Friedericke Bruhn har kontor i PowerTower, et iværksætterhus på Engdraget i Varde, hvor der er plads til 35 iværksættere. Der er også ledige pladser hos PowerTower i Helle og Skovlund – læs mere på www.powertower.dk

Iværksættere

Antallet af kvindelige iværksættere i Varde kommune er steget markant.

I 2009 var 21 procent af alle kommunens iværksættere kvinder.

I 2015 var det 26 procent.

I 2017 31 procent.

I 2019 (indtil 1. november) var tallet 34 procent.

På landsplan er cirka 26 procent af alle iværksættere kvinder, så i Varde ligger vi et godt stykke over.

Der er i alt cirka 400 iværksættere i Varde Kommune. Hvert år er der cirka 140 iværksættere, der etablerer firma. Når man har haft sin forretning i tre år, betragtes man ikke længere som iværksætter.

Kilde: ProVarde

6 gode råd til kvindelige iværksættere

Friedericke Bruhn, der er iværksætter- og innovationschef i Varde Kommune har følgende råd til kvinder, der overvejer at etablere selvstændig virksomhed:
  1. Fastlæg din forretningsmodel - vær skarp omkring, hvor du er unik/skaber værdi.
  2. Kend dit marked/målgruppe/kunder.
  3. Hav styr på budgetter, finansiering og selskabsstruktur.
  4. Fastlæg strategi og mål og hold fokus.
  5. Sikre de rigtige rammer, sparringspartnere og netværk.
  6. Tro på dig selv og din idé.

Det er hårdt arbejde, spændende og udfordrende, men det er det hele værd.

Ud over Vink er der i Varde kommune netværksgrupper som Kvinder og Karriere samt en helt ny gruppe kaldet Ad Dominarum (red. latin ”for damer”).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce