Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme af Ole F. Gudmundsen: Jeg er en Korinthenkacker - et skønt, tysk ord

klummeskribent Varde Ugeavis
Annonce

Hver gang jeg skriver klummer eller på anden måde ytrer mig skriftligt, er der en overhængende fare for, at jeg bliver skoset af nogle af mine venner eller bekendte, hvis jeg laver nogle grammatiske eller sproglige bommerter. Og det er med god grund, for jeg er selv det, som man på tysk kalder for en Korinthenkacker. Den danske pendent flue……. lyder ikke nær så flatterende, så jeg holder meget af den tyske version af ordet.

Jeg har det bedst med, at ord bliver stavet rigtigt og anvendt i den rette sammenhæng, men jeg kunne ikke drømme om, at hænge nogen ud for at lave fejl. Nå ja, måske lige bortset fra supermarkeder, hvor jeg ind imellem morer mig med at tage et billede, når de sløser lidt med teksten på deres prisskilte. Ligesom varerne gennemgår en kvalitetskontrol, bliver prisskiltene vel også tjekket efter, eller?


Ligesom varerne gennemgår en kvalitetskontrol, bliver prisskiltene vel også tjekket efter, eller?


Man bliver jo helt chokeret, når man støder på et skilt, hvor der står ”Damerester” og så ovenikøbet med underteksten ”flere varianter”. Jeg får i hvert fald nogle mærkelige billeder inde i hovedet.

I grøntafdelingen kan man købe ”tomtaer i spand” og min ynglingsaversion ”advokadoer”, der jo må være et mix af en advokat og en avokado, hvilket jeg absolut ikke har lyst til at sætte tænderne i.

Når det kommer til varer med firmanavn, er det også vanskeligt at forstå, at man ikke opdager fejlen, når man har placeret skiltet ”Kren Volf Tarteletter” klods op ad varen, samtidig med at emballagen fortæller, at Volf altså hedder Karen til fornavn. Det er her, jeg får lyst til forsigtigt at spørge, om Karen måske har været til numerolog?

Det sker også af og til i et svagt øjeblik, at jeg får trang til at nærlæse et menukort på en restaurant. Også her synes jeg, at man som gæst kan forlange en nogenlunde sikker stavning, for elles kan man jo ikke være sikker på, hvad man senere skal putte i munden. For eksempel ville jeg næppe vælge ”Flæsesteg med kartofler, brune kartofler og rådkøl”. ”Hel kyllingelår med husets famøse tandoori marinade” får heller ikke ligefrem mundvandet til at løbe.

Man skal som bekendt ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus, og selvom jeg er en Korinthenkacker, er jeg langtfra ufejlbarlig, hvad angår stavefejl. Husker stadigvæk tydeligt en sms til en god ven efter et skønt fællesarrangement et år mellem jul og nytår, hvor jeg skrev følgende: Tak for en hyggelig aften i går og glædelig baghul. Det blev der grinet en del af!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce