Annonce
Ugeavisen Varde

Jeg vil hellere arbejde end holde fri

Håndværkerne har dækket både rummet, de arbejder i, og tøjet lige udenfor godt af. Snart bliver der mulighed for at indrette en lille afdeling med forskellige temaer som eksempelvis amme-bh’er, sports-bh’er eller bøjleløse bh’er, siger Marlene Schmidtdorf. Foto: Malene Wonsbek
I september sidste år overtog Marlene Schmidtdorf Lingeri Huset i Kræmmergade, og det går rigtig godt, lyder meldingen fra den 27-årige butiksejer.
Annonce

Varde: Ni dage det er alt, hvad Marlene Schmidtdorf har haft af ferie fra den forretning, hun overtog for knap et år siden.

- Jeg er bare så glad. Jeg elsker at være på arbejde. Vi har et godt sammenhold her i butikken, og vi har fået mange nye kunder især fra Esbjerg og de små oplandsbyer, fortæller butiksindehaveren, der ud over sig selv har sin mor, Helle Schmidtdorf, Åse Christensen og Grethe Jørgensen på lønningslisten.

- Åse var i begyndelsen ansat til 30 timer, men hun er nu på fuld tid, så det er os, der er her det meste af tiden, siger Marlene Schmidtdorf, der mener, at især dispositionen med at få mærket Triumph tilbage på hylderne har været med til at udvide kundekredsen.

- Før kørte flere Vardekunder til Esbjerg for at få Triumph-lingeri, men det behøver de ikke mere, og det kan vi fornemme. Senere på året udvider vi sortimentet med mærket Freya. Freya er specialister i små omkredse og store skåle. Det er et utrolig populært mærke, som man ikke kan få her i området, siger Marlene Schmidtdorf.

Jeg føler mig ikke så truet af nethandel som andre detailforretninger, for folk har ofte behov for at prøve et par forskellige modeller og størrelser, før de finder den rette bh.

Marlene Schmidtdorf, indehaver Lingeri Huset

Annonce

Mere plads

Et hjørne af butikken har lige været pakket ind i beskyttende plastik, for en del af lageret er blevet inddraget til butiksareal. Håndværkere har væltet en væg og været i gang med malerpenslerne.

- Da jeg overtog forretningen efter den tidligere ejer, var der mange varer på lager. Dem har vi nu fået solgt ud, og vi har ikke brug for så meget lagerplads, vi vil hellere have, at der bliver mere luft imellem varerne i butikken, forklarer Marlene, der især glæder sig over at have opbygget en personalegruppe, hvor alle har indflydelse og tager ansvar.

- Jeg har ikke holdt meget ferie her i det første år, men jeg vil faktisk hellere arbejde end holde fri. Det lyder måske lidt skørt, man jeg føler ikke, at jeg går på arbejde. For mig er butikken blevet en livsstil, understreger den unge butiksejer i en glad vending.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce