Annonce
Ugeavisen Varde

Jette største bankopræmie: Hun vandt en bil i et år

Bilen er en Peugeot 108. Foto: Karina Øhlenschlæger

Det begyndte som en hyggelig aften med familien, men for Jette Riis, der er trofast bingospiller, blev det en fantastisk aften.

Annonce

Varde/Næsbjerg: Banko! Med ét ord blev Jette Riis fra Varde en bil rigere det næste års tid. Hun vandt nemlig brugsretten til en Peugeot 108 i et år, da hun var til banko i Næsbjerghus forleden.

- Vi tog derud for at få en hyggelig aften, så jeg spurgte min mand, Lars, om vi ikke skulle invitere hans mor og børnene med, fortæller Jette Riis.

Selv er hun en hyppig gæst til bingo i Esbjerg, men denne aften var det familiehyggen, der var centrum, da Jettes mand, Lars, ofte bruger sin fritid på at renovere deres eget hus.

- Vi havde ikke vundet noget hele aftenen, så kunne jeg høre nogen, der snakkede om, at de kun manglede ét nummer, så jeg sad og lyttede lidt, men pludselig var mit kort fuld, fortæller Jette Riis.

Jette Riis vandt råderetten over bilen til banko på Næsbjerghus, hvor forpagter Tue Sørensen selv råbte tallene op. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce

Mere frihed

Bilen hentede Jette Riis ved Burgaard Sørensen i Varde, der står bag præmien. Den er allerede blevet parrets ekstra bil.

- Lars kan godt lide at gå på jagt og bruger bilen til det, men jeg kommer fra Esbjerg, så der bor meget af min familie og venner, så det er dejligt ikke at skulle planlægge, siger Jette Riis.

Bilen giver også frihed til andre ting, da hun har en rygskade.

- Jeg er førtidspensionist, så jeg kan ikke bare gå op og handle, så det er rart med en lille dyt, siger hun, der kan glæde sig over, at hun det næste år kun skal betale benzinen til sin ekstra bil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce