Annonce
Ugeavisen Varde

Jonna tager 200 menstruationsbind med til Nigeria

Jonna Jul Gudmundsen skal også besøge skoler, hvor hun skal dele informationsbrochurer ud, alt er på engelsk, da det er et officielt sprog i Nigeria. Foto: Karina Øhlenschlæger

På en tur til Nigeria i efteråret fik Jonna Jul Gudmundsen øje for, at unge piger går glip af skolen, når de har menstruation, nu vil hun hjælpe.

Annonce

Varde: At menstruation og uddannelse kan hænge sammen, er det måske de færreste, der tænker over, men i Nigeria går unge kvinder glip af op til en uges skolegang, hver gang de har menstruation, fordi de ikke har hygiejneprodukter.

- Hvor tit tænker vi herhjemme over, at det kan være et problem?, siger Jonna Jul Gudmundsen fra Varde, der besøgte Nigeria i efteråret.

Den 23. februar tager hun afsted igen, denne gang med 50 pakker med menstruationsbind, der kan genbruges.

- Det her en er konkret ting, jeg kan gøre. Jeg ved godt, at jeg ikke kan redde hele verden, men jeg kan hjælpe, siger hun.

Vi starter i det små, så ser vi, hvor det vokser hen

Jonna Jul Gudmundsen om at hjælpe i Nigeria

Safe Pad

Safepad er genbrugelige menstruationsbind, der er designet med en permanent bundet antimikrobiel teknologi, der beskytter mod infektion. Behandlingen indeholder ingen skadelige kemikalier. En pakke indeholder tre stk. Super Day, der kan absorbere cirka 10 ml uden at lække, og en lang nat pad, der kan absorbere cirka 15 ml uden at lække.

Kilde: realreliefway.com

50 kasser som vist her på billedet, er hvad Jonna Jul Gudmundsen har plads til i sin kuffert. I hver pakke er der fire bind. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce

Kvinders uddannelse

Netop det, at det går ud over de unge pigers uddannelse, var en af årsagerne til, at Jonna Jul Gudmundsen reagerede. Hun er selv uddannet pædagog og er i dag formand for pædagogernes fagforening BUPL i Sydjylland.

- Vi ved, at satse på pigers uddannelse hjælper, og hvis de ikke kommer i skole, når de har menstruation, så er det mange uger, de går glip af, siger Jonna Jul Gudmundsen.

Til efteråret skal hun via BUPL til en konference i Nigeria, hvor hun skal tale om børn, leg og læring.

Safe Pads er genanvendlige, hvilket er en fordel for miljøet. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce

Kontakten

At Jonna Jul Gudmundsen er endt med at lave velgørenhed i Nigeria var lidt af et tilfælde, da hun i efteråret besøgte landet, var det sammen med en veninde, hvis søn, Charlie Uldahl, er i landet, da han er i gang med et projekt, hvor han er gået fra Danmark, for at samle penge ind til en brønd i Tanzania. Lige nu tager han et års pause til velgørenhed i Nigeria, og via ham mødte hun den lokale kvinde Hameedah Shade, der har sin egen NGO "Hameedah Poverty Relief Foundation", der arbejder for et bekæmpe fattigdom på flere måder.

- Da Shade hørte, at vi var fra Danmark, tog hun en pakke Safe Pads fra firmaet Real Relief op af sin taske og sagde, at de også var fra Danmark, fortæller Jonna Jul Gudmundsen.

Da hun kom hjem til Danmark, tog Jonna Jul Gudmundsen kontakt til Real Relief, der ligger i Kolding, og fik en aftale om at købe 50 pakker Safe Pads til en god pris. Efter hun skrev om sit projekt på sin facebookside gik der halvanden time, og så havde hun fået tilbudt donationer, der svarede til indkøbet af menstruationsbindene.

Hameedah Shade er Jonnas kontaktperson i Nigeria. Planen er, at de skal mødes med den lokale sundhedsminister for at fortæller om sammenhængen mellem menstruation og uddannelse. Privatfoto.
Det var gennem Charlie Uldahl, her med ryggen til, som arbejder for An Awake Foundation, Jonna mødte Shade. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce