Annonce
Ugeavisen Varde

Journalist fortæller personlig beretning om familiehemmeligheder og selvmord

Mikkel Frey Damgaard er uddannet journalist og har i en årrække lavet undersøgende journalistik og blandt andet været vært på Deadline og DR2 Dagen. Han har desuden været nomineret til Cavlingprisen. PR-foto
Annonce

Varde: Da journalist Mikkel Frey Damgaard var otte år, tog hans far sit eget liv. Det blev et tabu i familien. Som ung og voksen fik han angst, og samtidig voksede hans frygt for at lide samme skæbne. Kan man arve et anlæg for selvmord?

Da Mikkel nærmede sig 38 og dermed samme alder, som hans far havde, da han døde - gik det op for ham, at han var nødt til at nærme sig fortiden for at få en fremtid. En sommernat i 2012 tager han derfor med rystende hænder fat på en mappe med farens breve og digte. Over de næste syv år tog han på en opdagelsesrejse i sin familiehistorie, der i 2019 resulterer i udgivelsen af "Sørgekåben".

I bogen går Mikkel Frey Damgaard systematisk og journalistisk til værks i sin undersøgelse af omstændighederne omkring sin fars selvmord. Et familiemønster begynder at tegne sig, som rækker længere tilbage end faren.

25. februar på Varde Bibliotek fortæller Mikkel Frey Damgaard den meget personlige beretning - og om at grave historien frem ved hjælp af lokalarkiver, biblioteker og Rigsarkivet.

Foredraget finder sted i et samarbejde med Danske Slægtsforskere, Varde. Der er entré, men det er gratis at deltage for medlemmer af Danske Slægtsforskere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce