Annonce
Ugeavisen Varde

Jubilæum: Jens Jakob Jensen fejrer 30 år hos Primo

Jens Jakob Jensen har 30 års jubilæum hos Primo. PR-foto

Tistrup: Jens Jakob Jensen, Baunshøjvej 10, Strellev, har 30 års jubilæum hos Primo Danmark A/S. Den officielle dato for jubilæet var 8. april.

Tilbage i 1991 blev Jens Jakob ansat ved Primo Danmark, hvor hans primære opgave var at stå for knusning af spild fra produktionen af plastprofiler. Der gik dog ikke længe, før Jakob blev flyttet til produktionen af bløde specialprofiler på skiftehold.

Her faldt Jakob rigtig godt til. Han har flair for teknik, er hjælpsom og vellidt blandt kollegaerne, det var han også dengang, så det var kun naturligt, at han også tog udfordringen og blev teamleder i afdelingen. En stilling, Jakob bestred med stor dygtighed frem til 2014, hvorefter han overgik til produktion på fast weekendhold, hvor han stadig er i dag.

Privat nyder Jakob også godt af sin store håndværksmæssige kunnen. Om det er huset på Baunshøjvej 10, der skal have en kærlig hånd, eller bilen der skal skrues i, så klarer Jacob selv det meste, og det skal helst foregå til god musik af Elvis Presley.

I ferierne er Jakob meget rejselysten. Adskillige gange har han pakket den helt store rejsetaske og er rejst til Australien for at besøge familien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce