Annonce
Ugeavisen Varde

Julen varer længe - men ikke i mørkelagt Storegade

Julebelysninger er som her hængt op i Vestergade, mens det i Storegade er slut. Foto: Malene Wonsbek

Varde Handel har ikke flere medlemmer i Storegade og har derfor ikke råd til julebelysning.

Annonce

Varde: Som en hovedfærdselsåre er Storegade en væsentlig del af det indtryk, som bilisterne får af Varde midtby. Og når julen nærmer sig, så har Storegade i lighed med Kræmmergade og Vestergade været pyntet op med julebelysning.

Men ikke i år, da Varde Handel ikke har flere medlemmer i Storegade, hvorfor det er slut med julebelysningen i Storegade.

- Det er vi selvfølgelig kede af. En tredjedel af vores budget bruges på julebelysning. Så det hænger ikke sammen, siger citychef Louise Høj Nissen fra Varde Handel.

Hun fortæller samtidig, at der på grund af forskønnelsen af Storegade er flyttet rundt på mange lamper, så skal der bekostes en ny ophængning.

Annonce

Klart nej

Varde Handel har derfor spurgt Varde Kommune og borgmester Erik Buhl (V) om hjælp og fået et klart nej.

- Vi skal som kommune ikke investere i julebelysning. Hvis vi skal investere i en by, så skal vi også i en anden, siger Erik Buhl.

Som tidligere byudviklingschef for Ølgod ved han, at julebelysning er ekstremt dyrt.

Selve strømmen betaler Varde Kommune. Og for at gøre julebelysningen mere grøn, så indførte Varde Byråd faktisk for cirka tre år siden en tilskudsordning til ny julebelysning.

Varde Kommune betaler, hvad der svarer til fem års strømforbrug til investering i julebelysning med energisparende LED-pærer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce