Annonce
Ugeavisen Varde

Karens tre gode råd til at få det meste ud af livet

Karen Tobiasen har for kort tid siden udgivet bogen "The Heart Revolution", som er en guide til, hvordan man kan flytte sig i tilværelsen. Både som menneske og medarbejder i en virksomhed. PR-foto
Annonce

Hver aften, inden du går i seng, skal du reflektere over følgende spørgsmål:

1: Hvad har jeg gjort i dag, som, jeg synes, var modigt. Og hvad vil jeg gøre, som er modigt, i morgen.

- At gøre noget modigt handler ikke nødvendigvis om at kaste sig ud i store omvæltninger på daglig basis. Hvad, der er modigt, afhænger af, hvem man er. Det væsentlige er, at man dagligt flytter sig lidt ud af komfortzonen og tager ansvar for, hvordan man reagerer på de ting, der sker i tilværelsen. 10 procent af livet udgøres af, hvad der sker af udefra kommende begivenheder. 90 procent handler om, hvordan du reagerer. Derfor er det vigtigt at arbejde med de 90 procent i stedet for at fokusere på de 10, siger Karen Tobiasen.

2: Hvad er der sket i dag, som jeg er taknemmelig for? Og hvad glæder jeg mig til i morgen?

- Alt afhænger af dit perspektiv på tilværelsen. Så fokuser på det rigtige, det vigtige, så du får så meget ud af livet som muligt. Formår jeg altid selv at gøre det? Nej! Min grundfrygt er, at jeg ikke er god nok, og den tanke sniger sig da ind nogle gange. Men det er en spildtanke. Hvis jeg i stedet tænker på ting, jeg er taknemmelig over, så er der ikke plads til frygt. Man kan simpelthen flytte fokus ved hjælp af den måde, man tænker på. Anskuer verden. Det kræver, man øver sig. Hver dag, siger Karen Tobiasen.

3: Hvad har jeg gjort i dag, som giver mig ejerskab for mit eget liv? Og hvad vil jeg gøre i morgen for det samme?

- Med ejerskab mener jeg, hvad har jeg gjort for at arbejde med de 90 procent af tilværelsen, som jeg har indflydelse på. Hvad har jeg dermed gjort i dag for at gøre mit liv bedre. Og hvilket skridt – lillebitte eller kæmpestort – planlægger jeg at tage fra i morgen for at forbedre mit liv?

Vind et eksemplar af bogen

Hvis du er blevet inspireret og har lyst til at arbejde med dig selv, har du nu chancen for at vinde et eksemplar af Karen Tobiasens bog, "The Heart Revolution". Alt, du skal gøre for at deltage, er at sende en mail til cak@jfmedier.dk og skrive kort om, hvorfor du gerne vil deltage i lodtrækningen.

Husk at skrive navn, adresse og telefonnummer i mailen.

Bogen er på engelsk.

Vinderne får direkte besked.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Winnie trodser corona og har åbnet sin drøm om spisestedet Biizar på Ndr. Boulevard i Varde

Annonce