Annonce
Ugeavisen Varde

Klinikken drives videre selvom vi flytter

Nu arbejder Steen i Odense tre dage om ugen, og Susan driver fortsat klinikken videre, indtil huset bliver solgt. Foto: Malene Wonsbek

Siden 2012 har firmaet "Klinik by Sommer" delt adresse med husets ejere Susan og Steen Sommer. Nu er boligen på Troldhøjvænget sat til salg, og parret gør klar til at rykke videre til Fyn.

Annonce

Varde: Når én dør lukkes, åbner der sig en ny. Sådan er det ofte. Susan og Steen Sommer havde ikke forestillet sig, at de skulle flytte fra Varde lige foreløbig, men da Hjertecentret lukkede, stod Steen uden arbejde. Der gik dog ikke lang tid, før privathospitalet Capio CFR i Odense åbnede en dør for ham, og det har nu fået den konsekvens, at ægteparret er klar til at flytte til den fynske hovedstad.

- Jeg er anæstesilæge og har været ansat på Hjertecentret siden 2002. Ved siden af mit arbejde åbnede Susan og jeg, i 2012, en lægelig kosmetisk klinik, der tilbyder flere forskellige behandlinger, fortæller Steen Sommer.

Troldhøjvænget 33

Boligareal: 201 kvadratmeer

Grundareal: 1.143 kvadratmeter

Rum/værelser: 5/4

Byggeår: 2010

Energimærke: B

Huset er til salg hos EDC, Varde

- Liggetider er nærmest ikke eksisterende på Troldhøjen, gælder mest huse mellem 2,5 og 3 million kroner. Mange af husene bliver solgt direkte til køberkartoteket inden for én -to måneder, siger ejendomsmægler Lone Brøndsted fra EDC, der har Susan og Steens bolig til salg. Foto: EDC
Annonce

Lejede lokaler

Selv om parret nu har sat huset til salg, og formodentlig flytter til Odense, når huset er solgt, så svigter de ikke deres trofaste kunder i "Klinik by Sommer".

- Vi har lavet en aftale med Sandi Lange Thomsen, indehaver af salonen "A House of Hair" i Storegade i Varde, om leje af lokaler. Så både Steen og jeg vil drive firmaet videre, selvom vi privat flytter, fortæller Susan Sommer, der er fynbo både i hjerte og af sind.

- Min mor og datter bor godt nok i Varde nu, men det meste af min familie og de fleste af vores venner bor på Fyn. Vi kommer ofte til at tage turen Varde - Odense. Men det giver os en nødvendig ro i hverdagen at have base der, hvor Steen har sit arbejde, tilføjer Susan.

Husets hjerterum er køkkenalrummet. I baggrunden ses stuen. Der er ialt 201 boligkvadratmeter. Foto: EDC
I 2012 ombyggede Susan og Steen "børneafdelingen" med egen indgang og toilet. De indrettede en lægelig kosmetisk klinik på 50 kvadratmeter. Foto: EDC
Foto: EDC
Foto: EDC
Grundarealet er på 1143 kvadratmeter. Haven er let at vedligeholde, det er faktisk kun græsset, der skal slåes. Foto: EDC
- Vi er utrolig glade for at være i Varde, men en stor del af vores familie og venner bor på Fyn, siger ægteparret Susan og Steen Sommer. Foto: Malene Wonsbek
Indkørsel med parkeringspladser blev lavet da parret i 2012 inderettede lægelig kosmetisk klinik i en del af huset. Foto: EDC
Foto: EDC
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce