Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme af Christina Jørgensen: Jeg er så sulten…

Christina Jørgensen, klummeskribent for Ugeavisen Varde. Foto: Malene Wonsbek
Annonce

Jeg er så sulten efter at gøre noget så almindeligt som at gå i en butik og handle med mit ansigt frit og smile til mine medmennesker. Sulten efter at give venner, jeg ikke har set i alt for lang tid, et kæmpe kram. Sulten efter at se mine børn være sammen med andre børn, uden at der bliver skelet til, hvor tæt de er på hinanden. Sulten efter rigtige nyheder og ikke bare endnu en meddelelse om covid-19 restriktioner.

Jeg er sulten efter at invitere venner og familie til en fest. Min forlovede og jeg har måttet udskyde vores bryllup to gange. Og det bliver det igen, med mindre vi kan acceptere en gæsteliste på 10 personer. Sulten efter at kunne sende en invitation ud, og kun tænke i glæde og ikke i kun at krydse fingre for, om vi overhovedet må holde fest til sommer. For at fejre os, livet og kærligheden.

Ikke at en fest kun kan holdes med mange mennesker, men fordi vores netværk består af mange mennesker. Vi er sociale væsner, der glæder os til at blande vores kære i kærlighedens navn. Indtil videre har vi måttet holde små middage og med afstand. Kram er blevet givet bagfra og ikke uden lige at tale om, ”hvorvidt det nu også var forsvarligt”.

Jeg ved godt at min ”sult” ingenting er, i forhold til de mennesker der rent faktisk lider af fysisk sult, er svagelige, syge og ældre. Det er en anden historie, og jeg har dyb respekt for, at der findes reel hungersnød. Og nøden i verden er ikke blevet mindre i corona'ens mørke spor. For ikke at tale om ulighed - i økonomi, sundhed og diagnoser. Den tager vi i en kommende klumme.

For midt i denne besynderlige tid er der alligevel opstået noget meget smukt. Vi mennesker VIL hinanden. Vi har brug for hinanden. Anerkendende adfærd er altafgørende for vores fysiske, mentale og følelsesmæssige sundhed.


For midt i denne besynderlige tid er der alligevel opstået noget meget smukt

Christina Jørgensen


Se bare, hvordan vi, midt i det unormale, blandt andet har opfundet nye normaliteter ved eksempelvis at hilse med albuen. Min personlige favorit er dog at holde sig på hjertet, mens man sender ekstra smil med øjnene over kanten af det efterhånden obligatoriske mundbind. Hvem havde drømt om, at noget så almindeligt som et håndtryk, skulle betragtes som farligt?

Lad os smitte hinanden med nærvær og mætte hinanden med opbakning og oprigtig næstekærlighed i 2021.

Rigtig godt nytår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Winnie trodser corona og har åbnet sin drøm om spisestedet Biizar på Ndr. Boulevard i Varde

Annonce