Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme af Linda Uhre Langvad: Glæden ved de små ting

Farven grøn er en blanding mellem den livgivende gule og den harmoniske blå, og kombinationen har en positiv indvirkning på mig, siger klummeskribent Varde Ugeavis Linda Uhre Langvad, afdelingsleder Samstyrken. Arkivfoto Chresten Bergh
Annonce

Nu hvor årstidens mørke og corona mutation hærger og hvor håbet for en mere normal fremtid føles lidt endeløs, gælder det om at finde håbet og glæden i de sikre og tilgængelige ting.

Dog tillader jeg mig stadig at være lidt nedtrykt i korte sekvenser. Men jeg husker mig selv på, at det er vigtig at finde glæden i de små ting. En gåtur sammen med en veninde i skoven med varm cacao og skumfiduser - blandet med lidt rom, når det er søndag.

Det er hyggeligt, og noget jeg glæder mig til.


Farven grøn er en blanding mellem den livgivende gule og den harmoniske blå, og kombinationen har en positiv indvirkning på mig.


På samme måde kan jeg glæde mig til hver fredag hvor vi bestiller takeaway burgere, og har det sjovt med at anmelde de forskellige steder med stjerner, og lave vores egen MICHELIN guide. Altså sådan helt privat.

I lyset af de små glæders konsekvenser, glæder jeg mig også over, at jeg stadig kan passe mit gamle tøj. Især min gamle grønne fløjsjakke, erhvervet for 200 kroner under udsalg. Den hænger til de dage, hvor jeg allermest længes efter den gule sol og den lyseblå himmel. Når træerne og jorden dækkes af den grønne farve, og hele verdens befolkning er blevet vaccineret. Jeg værner om den jakke, og bruger den med stor mådehold. Den er aldrig vasket, kun renset og børstet, for at bevare den håbefulde grønne farve. Og når jeg så endelig flotter mig, og tager den på, er det som en fest. Farven grøn er en blanding mellem den livgivende gule og den harmoniske blå, og kombinationen har en positiv indvirkning på mig.

Hvis det kan være inspiration til dig, så er følgende opskrift fra Goethe, afdød kunstmaler, digter, teolog og meget andet:

”For at kunne fornemme de enkelte farvers stemningsmæssige indvirkning på krop, sind og sjæl anbefales det at man omgiver sig helt og totalt med hver enkelte farve og undersøger hvilken farve der passer bedst. Derefter identificerer man sig med farven og den vil påvirke én med sine kvaliteter”.

Så på med din farve, lad dig glædes, og gør de små ting til en fest.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce