Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme af Linda Uhre Langvad: Vis taknemlighed og få biologisk balance

Ugens klummeskribet Linda Uhre Langvad stiller i denne klumme sig selv spørgsmålet - Hvor taknemlig er jeg? Arkivfoto Chresten Bergh
Annonce

Hvor taknemlig er jeg? Jeg tager for tiden min taknemlighedstemperatur. Jeg har nemlig læst, at det er bevist, at når vi udviser taknemlighed, så øges den biologiske balance i hjernen og stresshormonet stoppes. Ikke bare for os selv, men også for dem man udviser taknemlighed overfor.

For mig bliver begrebet taknemlighed efterhånden til en meget dyb grundstemning. Den er ikke overfladisk og mekanisk, som ordet tak indimellem kan være.

Eksempelvis som når jeg siger tak for mad, så tænker jeg egentlig ikke dybere over, hvad jeg siger tak for. Jeg tager det som en selvfølge, at jeg kan spise mig mæt hver dag. Hvis jeg derimod skal tænke over min taknemlighed over maden, jeg kan proppe i mig, så opstår alle alternativerne.

At kunne spise sig mæt er jo ikke en selvfølgelighed for alle over hele verdenen, men jeg lever i et velfærdssamfund som gør, at det er muligt for mig. Jeg er nok klar over, at kvaliteten af den mad jeg indtager, også afhænger af min indtægt, og uden et job ville kvaliteten selvfølgelig være derefter.

Det må derfor videre afføde, at jeg må tænke over alle de aspekter der gør, at jeg kan stå op hver morgen og gå på arbejde. For det er ikke en selvfølge.

Jeg må være taknemlig for, jeg overhovedet vågnede op! At jeg er i stand til at bevæge mig fra hjem til job og tilbage igen. Det kan godt være, at jeg indimellem tænker, jeg har mest lyst til at blive hjemme på grund af udfordringer i mit job. Min motivation for til stadighed at møde op på arbejde er alle de medarbejdere, borgere og kollegaer, som også møder ind hver dag og håndterer opgaverne. Også dem er jeg dybt taknemlig for, for uden dem ville jeg ikke have et job, som giver mening på trods af udfordringer.

Taknemlighed sætter altså vores tænkning om eksistens i perspektiv, og kan huske os på, at selv om udfordringerne gør, at vi eksempelvis får lyst til at blive hjemme og trække dynen over hovedet, så er der grund til at hænge ekstra i, og udvise taknemlighed for det vi har, og det der gør det muligt.

For det er jo ikke en selvfølgelighed.

Og så er der jo også lige den meget vigtige pointe med taknemligheden, at den stopper for stresshormonet i hjernen, og dermed øger overskud til at komme igennem udfordringerne.

Jeg må være taknemlig for, jeg overhovedet vågnede op!
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce