Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme af Merete Vigen Hansen: Da jeg gik hen og blev trendy klimatosse

Klimatosse - Merete Vigen? Ka' det nu også passe. Det spørgsmål svarer hun selv på i sin klumme. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce

For nylig stod jeg og vaskede nogle foliebakker op fra en julefrokost, efter at resterne var spist, eller frosset ned til senere fortæring.

Det har jeg altid gjort, jeg hader at smide mad ud og ting, der kan bruges igen. Så jeg har gennem årene været udsat for mange skæve blikke og megen "tøhø", fordi jeg genanvendte alt fra plastikkopper til foliebakker.

Men på det seneste er jeg begyndt at få flere anerkendende blikke, og jeg anses ikke længere kun for at være en vestjysk nærrigrøv, når jeg siger ja tak til at tage madrester med hjem, eller siger ”den der kan vist godt bruges igen”.

Jeg er nemlig gået hen og blevet trendy. Det stod jeg pludselig der og erkendte midt mellem foliebakkerne. Det er nemlig blevet hipt med doggybags, engangsservice er generelt på vej ud, og der er fokus på ressourceforbruget.

Så der gik jeg lige og havde lidt feelgood over egen indsats, men samtidig blev det fra internationalt hold endnu engang kundgjort, at danskerne er et af de folkefærd med størst klimaaftryk, fordi vi har et stort forbrug af alle livets goder.

Så glæden var kort, og så alligevel.

Det er helt afgørende, hvordan vi hver især ændrer vaner, især hvad vi spiser, og hvordan vi håndterer madspild, noget vi alle kan gøre noget ved. Så kan man gå og fundere over de mere strukturelle ting i samfundet som kræver politiske beslutninger og mod til forandring.

Eksempelvis er transport og energiforbrug de store linjer, som det kan være svært at ændre på som enkelt individ.

Og sandelig, knap var jeg færdig med at fundere, før der blev vedtaget den mest ambitiøse klimalov nogensinde i Danmark.

Det er da optur og fantastisk at vejen bliver vist, så der er noget for vores børn og børnebørn at komme efter. Altså blomsten af dansk ungdom, dem der har forstået alvoren og går til klimademonstrationer.

”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”. Sådan stod der i Brundtlandrapporten tilbage i 1987, som var FNs startskud til at tænke i bæredygtighed og senere klima.

Det udsagn står stadig spritskarpt, og er sådan set logik for perlehøns, og jeg kan godt forstå, at de unge mennesker kæmper for den sag.

Og som prikken over i´et i 2020, så blev årets ord ”klimatosse”…….

På det seneste er jeg begyndt at få flere anerkendende blikke, og jeg anses ikke længere kun for at være en vestjysk nærrigrøv, når jeg siger ja tak til at tage madrester med hjem, eller siger ”den der kan vist godt bruges igen”.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce