Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme af Nelli Arnth Andersen: Skal vi virkelig tilbage til det normale?

Klummeskribent hos Ugeavisen Varde Nelli Arnth Andersen skriver i denne uge om, at klimakrisen ikke løses med selvisolation og håndsprit. Den skal bekæmpes med værktøjer som vedvarende energi, mere vild natur og ændrede forbrugsvaner.

Forårssol i ansigtet. Et støt stigende antal af vaccinerede. Glæden over gradvist at vende tilbage til en normal hverdag. Det er skønt og meget tiltrængt. Men måske vi skulle benytte muligheden til at undersøge, hvad vi ser som normalt?

Vi danskere forbruger 4,2 jordkloder om året. Det overforbrug er kun overgået af syv andre lande i verden, heriblandt et par oliestater og Nordamerika. Udviklingen går fortsat i den forkerte retning. Vi lever og forbruger, som om klodens ressourcer var uudtømmelige. Vi fælder skove, forbrænder kul, olie og gas, overfisker havene, forurener og udpiner vores jord. FNs generalsekretær har udtalt, at det er som om, ”at menneskeheden er i krig mod naturen”. Problemet er bare, at hvis vi ”vinder” den kamp, taber vi alligevel. Stort endda.

Det handler ikke om, at en hasselmus uddør.

Annonce


Vi må og skal ændre kurs, så vi kan leve i balance med naturen. Jo længere tid, der går, før vi accepterer den sandhed, jo værre bliver konsekvenserne for os.


Det handler om udsigten til over 100 millioner fordrevne klimaflygtninge – måske allerede i 2050. Mennesker, der må flygte fra deres hjem på grund af ekstremt vejr, stigende verdenshave, klima-relaterede konflikter, tørke og hungersnød. Størstedelen af disse mennesker kommer fra ulande med lavt klimaaftryk. De er ikke selv skyld i, at de må flygte. Det er vi.

Det handler om, at tabet af natur og økosystemers kollaps er på top-5 over største trusler mod verdensøkonomien. Vores moderne livsstil skubber en uoverskuelig stor og voksende regning og risiko foran os. Man kan med rette sige, at vi er ved at save den gren over, som vi selv sidder på.

Og alligevel tager mange krisen med ophøjet ro. Enten orker de ikke at forholde sig til den, eller også har de et narrativ om, at teknologien snart kommer og redder os. Det er ikke godt nok.

Vi må og skal ændre kurs, så vi kan leve i balance med naturen. Jo længere tid, der går, før vi accepterer den sandhed, jo værre bliver konsekvenserne for os – og særligt for de kommende generationer. Jeg tænker over, hvad jeg skal svare mine kommende børnebørn, når de med undrende øjne spørger, hvorfor vi dog ikke gjorde noget i tide? Nu vi vidste, at konsekvenserne ville eskalere og blive uoprettelige? Jeg har ikke lyst til at fortælle dem, at vores grådighed og magelighed er årsagerne til, at deres generation skal vokse op med en klode i dyb krise.

Klimakrisen kan desværre ikke løses med selvisolation og håndsprit. Den skal bekæmpes med værktøjer som vedvarende energi, mere vild natur og ændrede forbrugsvaner.

Den grønne omstilling og en ”nature-positive” tilgang skal ske på alle niveauer. Den skal sive ind gennem alle sprækker lige fra FN til kommunalpolitik. Fra erhvervslivet til klasselokalerne. Men også helt ned på dit og mit niveau. Dit forbrug er din stemme. Brug den klogt, for dét, du vander, er dét, der vokser.

Pandemien viste os, at vi kan reagere hurtigt – hvis vi vil. At vi kan lære nye vaner – hvis vi vil. At vi kan ændre kurs – hvis vi vil. Tiden er ved at løbe fra os. Nu er det bare op på klimahesten og i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce