Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme af Per Sønderby: Hold langemanden i lommen

Velkommen til Per Sønderby, der debuterer i Ugeavisen med sin første underholdende klumme om at beholde langemanden i lommen. Foto: Annett Bruhn
Annonce

Jeg ved godt, at vi fra vuggen hver især er blevet udstyret med forskellige talegaver og er ligeledes bekendt med det faktum, at hver fugl synger med sit næb.

Men uanset, hvor ringe dit sprogbrug eller din kommunikationsevne måtte være, bør du aldrig ty til at bruge din langemand. Fuckfingeren.

Personligt har jeg aldrig været slem til at bruge den, men jeg vil nu ikke påstå, at det aldrig er sket. Det har givetvis været i en indforstået situation med gode relationer, hvor jeg efter at være løbet tør for ord er blevet sat skakmat for dernæst i en kombination af nødværge og afmagt har måttet overgive mig og sagt skråt op. Men det er utvivlsomt sket med et smil.

I det forgangne år har jeg en tre-fire gange fået fuckfingeren. Bemærkelsesværdigt er det, at det har været folk af den ældre generation, der har følt sig formastet til at trække netop dét kort. Det har sikkert været ment som en spøg, men ingen af gangene har jeg grinet. Tværtimod!

For mange år siden var jeg kommet lige lovligt sent afsted hjemmefra, hvorfor jeg trådte lidt hårdere på speederen, end jeg nok burde have gjort. I en overhaling konstaterer jeg, at der foran mig er flere biler, som jeg ikke har taget højde for, hvorfor jeg enten kan vælge at trække ind eller træde sømmet i bund og fortsætte mit forehavende. Alligevel ender det i en slags noget og ingenting, og jeg må efter at have været oppe på siden af en bil trække ind bag den.

Da trafikken atter tillader det, foretager jeg min overhaling, og i den pågældende bil sidder den kvindelige chauffør med ansigtet vendt mod mig. Vi får øjenkontakt. Jeg vil ikke afvise, at jeg måske er en lille smule irriteret over hendes tøvende kørsel, men til alt held trækker jeg ikke fuckfingerkortet, men giver hende i stedet et fingerkys.

Vel ankommet til kontoret informeres jeg om, at vi denne morgen får besøg af vores nye bogholder. Da Lone trådte ind ad døren, brød vi nærmest sammen i et indforstået grin, og det tog lige lidt tid, inden det var gået op for kollegerne, hvad det omhandlede: Det var hende, der havde ført den bil, jeg overhalede. Morale: Hold langemanden i lommen og send et fingerkys i stedet.

Men uanset, hvor ringe dit sprogbrug eller din kommunikationsevne måtte være, bør du aldrig ty til at bruge din langemand. Fuckfingeren.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce