Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme af Tanja: Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert

Ugens klummeskribent Tanja Bitten Jul-Hansen er for alvor blevet gør-det-selv kvinde i eget hus. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce

Kender du følelsen i kroppen, når du har truffet en god beslutning? At være høj af glæde og det-kan-jeg-sagtens-selv-klare-følelsen?

Og nogle måneder senere opleve følelsen af… Shit! Hvad har jeg rodet mig ud i, er der ingen vej tilbage?

Der har jeg været det sidste år. For et år siden, besluttede jeg mig for, at jeg ville blive boende i Elhuset med min datter. Det er et gammelt elværk, som er lavet om til beboelse. Hele husets æstetiske udtryk og sjæl har gnavet sig ind i mine historieglade knogler. Jeg trives bedst med skævhed og patina.

Den beslutning førte mig ud over træpillefyrets kant. Sikke en videnskab det kræver, at få den til at køre optimalt. Det er ikke sjovt, når der ikke er varme i radiatorerne, fordi fyret er gået i stå.Efter en halv snes tudeture, skiftede jeg neglelakken ud med arbejdshandsker og makeuppen ud med sod. Læste side op og side ned i hæfter, bøger og hjemmesider, talte med en sækfuld fageksperter, og kan nu kalde mig selv for fyrpasser i eget hjem.

En aften, hvor jeg nød sejren og afslappetheden i min seng, kunne jeg høre en puslen og kradsen ovenover mit hoved, på loftet.

Min verden brød sammen. Shit! Hvad pokker havde jeg rodet mig ud i? Efter en laaang nat, fik jeg fat på skadedyrsbekæmpelsen. Der kom en sød dame ud til mig, som heldigvis kunne konstatere, at det ikke var rotter, men bæltemus.

Jeg tror, hun kunne se, at mit Elhus og øverste etage var ved at styrte sammen. Hun tog sig i hvert fald god tid hos mig, og hun fik banket min kvindelige stolthed og selvtillid op igen. Hun gjorde meget mere, end hun skulle. Hun ringede og guidede mig i telefonen og kom forbi et par gange, hvor hun lærte mig at sætte fælder, tømme fælder og bruge gift.

Det er sjælden, at man er heldig at møde sådan et menneske, som ser én og gør så stor en indsats. Det giver energi og kræfter til at kæmpe videre. I dag tjekker og tømmer jeg fælder med min otteårige Pippidatter, så glemmer jeg, næsten, edderkopperne! Det er godt, at vi ikke altid kender omfanget af udfordringerne på forhånd.

Efter en halv snes tudeture, skiftede jeg neglelakken ud med arbejdshandsker og makeuppen ud med sod.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce