Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme af Torben Lehmann: Åh disse minder

Torben Lehmann klummeskribent Varde Ugeavis. Arikivfoto: Malene Wonsbek
Annonce

Min klumme denne gang, handler om at rive rødderne op og komme videre. Historien er, at fruen og jeg efter at have boet samme sted i cirka 23 år, har besluttet at sætte huset til salg, ungerne er jo flyttet hjemmefra, og huset er for stort til to personer.

Men hvor er det dog mærkeligt at ta’ den beslutning, sådan et hus er smækfyldte med minder om alt fra godt til skidt. Det har ikke noget at gøre med, at man egentlig ikke vil videre, og er lidt tryghedsnarkoman, for beslutningen er taget, og TIL SALG-skiltet står foran huset.

Men eksempelvis i julen hørte vi rigtig mange gange sætninger som “ja, så er det jo nok sidste gang, vi holder jul her”, eller “vi har jo nydt alle festerne her”, og så kommer man jo til at tænke over alt det, vores hus har betydet som hjem og som base for vores familie. To drenge er vokset op, og har sat deres mærker på huset. Konfirmationer, fødselsdage, kobberbryllup og sølvbryllup har huset også lagt husrum til.

Men nu skal det sælges, og pludselig går det fra at være et hjem til en klump mursten med nye muligheder. Som sælger skal man bare være klar over, at alt det du har lagt af timer og kærlighed, ikke betyder noget. De nye ejere skal sætte deres præg på huset, nu skal det være deres drømme, der udspiller sig, deres børn der ridser i væggen, deres bil der bumper ind i skuret i carporten og overtager vores naboer.

Det spritnye køkken, er jo “kun” små 20 år gammel, og alt det man har lavet, bliver med garanti revet ned og fornyet...som vi jo selv gjorde dengang!

Og selvom vi glæder os vildt til at komme videre, og bruge tiden på at gøre et sted til vores nye hjem, så er det en utrolig mærkelig fornemmelse at gøre et hjem klar til salg. Men OK vi fandt da et par flyttekasser med bøger, som ikke var blevet pakket ud, fra vi sidst flyttede. Et sikker tegn på at huset har været stort nok.

Nok piveri. Nu håber vi de rigtige købere kommer og smiler, når de ser huset – det gjorde vi nemlig dengang.

PS. Jeg spurgte vore voksne børn, om ikke det var lidt mærkeligt at se deres barndomshjem sat til salg. Men de trak bare på skulderen. Så man bliver vist mere sentimental med alderen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce