Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme: Hvordan siger du "pænt goddag" - slattent wienerbrød, overbagt håndværker eller måske en fistbumpe?

Hvad betyder et ordentligt håndtryk? spørger ugens klummeskribent Ole F. Gudmundsen. Arkivfoto: Réné Hollmann
Annonce

DEN SENESTE TIDS megen snak om det respektfulde håndtryk har fået mig til at fundere over, om det i virkeligheden er så fantastisk, som det bliver gjort til.

Da jeg var knægt, fandt jeg ud af, at jeg ikke var helt som alle andre. Når jeg skulle sige "pænt goddag", som det jo hedder, stak jeg glad hånden frem, hvorpå de voksne kiggede venligt irettesættende på mig med ordene "neeej, Ole, den rigtige hånd". På det tidspunkt vidste jeg slet ikke, at der fandtes en rigtig og en forkert hånd.

Inden længe fik jeg lært at give hånd med den højre, så jeg kunne koncentrere mig om kvaliteten af håndtrykkene. Her må jeg konstatere, at jeg ofte er blevet både skuffet og overrasket.

JEG VAR FOR NYLIG til en større fest med over 100 gæster. Her møder man altså lidt af hvert, hvad angår håndtryk. Man ved jo aldrig i forvejen, hvad man får i hånden, om jeg så må sige. Nogle gange er det som at tage fat i et slattent stykke wienerbrød, og andre gange bliver man mødt af noget, som mest af alt minder om en overbagt håndværker (for nu at blive i bagerjargonen), der er så hård, at man fornemmer at samtlige knogler i hånden bliver knust.

I MIN VERDEN skal en hilsen som et håndtryk altid kombineres med god øjenkontakt, og det er ofte her, at kæden hopper af. Uanset om det er wienerbrød eller håndværker, så forventer jeg et imødekommende blik, som er nærværende under hele håndtrykket.

Ofte er den person, man hilser på, allerede på vej væk, inden man får gjort seancen færdig. Øjnene flakker mod et helt andet sted og er i hvert fald ikke rettet mod mit blik. Så står jeg lidt uforløst tilbage med følelsen af, at det egentlig var lidt spild af tid.

AF DE MERE KURIØSE håndtryksoplevelser er selvfølgelig køkkenhåndtrykkene. Når værtinden eller værten står med hænderne begravet i maden. Der er heller ikke meget øjenkontakt, skal jeg hilse og sige. Til gengæld bliver det ofte komisk, når man skal simulere håndtryk med den albue eller underarm, der blíver stukket frem. NU ER DER efterhånden også indført så mange andre hilseformer, og Dansk Sprognævn har netop godkendt det nye ord fistbumpe. Her støder man simpelthen sin knyttede næve mod vedkommendes knyttede næve. Så behøver man heller ikke frygte for at skulle dele sine svedige håndflader med andre. Skulle man føle sig lidt indebrændt, så kan man jo samtidig få sine aggressioner ud ved at fistbumpe for fuld kraft - men husk altid den respektfulde øjenkontakt!

Øjnene flakker mod et helt andet sted og er i hvert fald ikke rettet mod mit blik. Så står jeg lidt uforløst tilbage med følelsen af, at det egentlig var lidt spild af tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce