Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme Nelli Arnth Andersen: Er der gået autopilot i effektiviseringsræset?

Hvorfor er der prestige i at have så travlt, spørger Nelli Arnt Andersen i ugens klumme. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce

Jeg undres over at vores kultur tilsyneladende kun værdsætter det synlige og produktive. Det er som om, der kun er værdi i det, der kan måles. Særligt virker det attraktivt at kunne bevise, at man har meget travlt med at nå sådanne målbare ting.

For ”vi har sgu da alle sammen pissetravlt”, som en bekendt udbrød lettere anspændt forleden. Og det er sådan, mange har valgt at leve i dag.

Problemet er bare, at de mest meningsfulde øjeblikke ofte er de mest uproduktive, og dem risikerer vi at effektivisere væk i kapløbet om at skulle nå det hele på den halve tid.

Et eksempel er putningen af min datter. Det tager tid! Vi læser, og synger, og taler om dagen der er gået, alt i mens hun ivrigt forsøger at holde sig i gang. Langsomt, langsomt, laaaaangsomt sænkes hendes tempo, og der falder ro over den lille krop. Lyden af sutten og hendes lille hånd i min er til sidst, det eneste man kan fornemme dér i mørket. Jeg ved ikke, hvor længe det tager, for det giver ikke mening for mig at tage tid på det. Hvilken værdi skulle det kunne give mig?

Jeg kunne have forsøgt med søvntræning, og afprøvet diverse strategier til at få barnet til at falde hurtigere i søvn. Jeg kunne have forsøgt at optimere processen, ligesom vi har tendens til at optimere alle andre aspekter af vores liv. Måske kunne det give mig 30 minutter ekstra, som jeg så kunne bruge på tøjvask, Netflix eller et selvrealiseringsprojekt af en art.

Men på et tidspunkt bliver vi nødt til at spørge os selv, om det det giver mening at effektivisere alting. Om der er gået autopilot i optimeringsræset? Vi må se på, hvornår det giver mening at skynde sig, og hvornår vi burde gøre det modsatte. For hvilke øjeblikke er egentlig mest dyrebare?

For mig er det dem, hvor tid og produktivitet er taget ud af regnestykket. Der, hvor man bare ér. Hvor tiden netop mister sin betydning. Sådan et øjeblik er det, når jeg ligger dér i mørket med min sovende datter. Lige dér føles livet så varmt og meningsfyldt. Vi vil aldrig fortryde den slags tid. Tværtimod vil vi fortryde manglen af dem. Fortryde at vi ikke prioriterede dem, før det var for sent.

Så hvad med om vi lettede lidt på speederen og lod os flyde lidt mere med? I det mindste bare ind i mellem.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce