Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme Nelli Hvad vil I dog derude i den kedelige provins?

Nelli og hendes familie valgte helt bevidst at flytte på landet. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce

Da vil valgte byen fra for at vælge udkanten til, kan jeg huske, at vi blev spurgt om, hvad vi dog ville derude, hvor kragerne vender ...

Det skal jeg fortælle dig. Vi ville ikke bare flytte lidt ud af byen. Vi ville helt ud til "kanten" og være omgivet af hav og åbne vidder. Med rådyr i baghaven og med plads til køkkenhave og frugttræer. Vi ønskede at starte et familieliv dybt forankret i et trygt lokalsamfund, hvor alle kender alle, og hvor folk kommer hinanden ved. Som da jeg var ude at gå med barnevognen den anden dag og undervejs taber Ediths lille strømpe. Et par timer efter banker naboen på døren. Han havde fundet strømpen på vejen og samlet den op med tanke på at det nok var Ediths.

Eller som i går hvor byens friskolebørn havde inviteret til fællesspisning. Forsamlingshuset summede af liv og snak mellem mennesker i alle aldre. Der er en meningsfyldthed i at være en del af sådan et mangfoldigt fællesskab, og det er præcis her, jeg ønsker at mine børn skal vokse op. I udkanten kan man købe en nedlagt landejendom til en overkommelig pris. Noget der har givet os økonomisk frihed til, for eksempel selv at vælge, hvornår og hvor længe vores børn skal passes af andre end os selv. Hvor vi kan tilpasse vores liv efter hvilke behov der opstår, uden at skulle føle os presset af store banklån.

Jeg synes, at det virker vældig klaustrofobisk at skulle låne så mange penge, at man bliver lænket til et fuldtidsjob og at lønstigningerne død og pine skal sidde som perler på en snor de næste 30 år. Det handler vel i bund og grund om, at det er mig der sidder i førersædet i mit eget liv. At det er mig, der vælger retningen og tempoet - og ikke min bankgæld.

Vi har afprøvet livet i storbyer som Kuala Lumpur og New York. Her finder man et overdådigt tag-selv-bord af arrangementer og tilbud, man kan deltage i. I Billum må man selv hjælpe med at sætte teltet op, hvis man vil med til byfest ­- og jeg er sgu vild med det. Det blev derfor et stort ja tak til provinslivet fyldt med fællesskab, nærvær og duften af nyopgravede gulerødder.

Jeg synes, at det virker vældig klaustrofobisk at skulle låne så mange penge, at man bliver lænket til et fuldtidsjob og at lønstigningerne død og pine skal sidde som perler på en snor de næste 30 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce