Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme Ole: Én fugl ”på sigtekornet” er bedre end pip i kasketten!

- Så hvis I ser en næsten skaldet mand med et kamera, der står musestille ude i naturen, så lad være med at forstyrre ham, siger Ole F. Gudmundsen. Læs hvorfor i Oles klumme. Arkivfoto ChrestenBergh
Annonce

Det sker med jævne mellemrum, at jeg tager en tur til Filsø med kameraet. Nogle har faktisk spurgt, om jeg har fået fast bopæl derude. Det er dog ikke tilfældet.

Jeg synes bare, at der er flere oplagte grunde til at tage en tur ud i naturen – hvad enten det er til Filsø eller et andet naturskønt sted.

For mit eget vedkommende er det ofte et spørgsmål om at få ”renset hjernen”, og her er en fugletur uovertruffen til det formål. Når jeg en tidlig morgen vandrer afsted ledsaget af et smukt lydbillede af forskellige fuglestemmer, og der slet ikke er andre ting jeg behøver at belemre min hjernevirksomhed med, så ser verden helt anderledes ud bagefter.

Det lyder måske lidt nørdet, men det, at komme tæt nok på for eksempel en rørspurv til at få et godt foto, kræver både koncentration, tålmodighed og en god portion held, og så kan enhver jo forstå, at der ikke er plads på ”harddisken” til andre ting, mens det står på – i hvert fald ikke på min ...

Menneske-Mortensen i Gustavs Wieds Livsens Ondskab udtrykte det vist sådan her om en af sine laster: ”Det giver li’godt en lidt mere albuerum i hjernen, når man skal spankulere over tingene”.

Nu er det jo en af de forholdsvis ufarlige laster at nyde fuglelivet, men hvis jeg ikke får en dosis en gang imellem, så mangler jeg på et tidspunkt at blive ”nulstillet” i øverste etage.

Sagt på en anden måde – det er ren og skær terapi for sjælen, og så er den ovenikøbet ganske gratis. Mange ting skal i dag gå med 100 kilometer i timen. Alt skal nås indenfor en bestemt tidsramme og ak og ve, hvis man ikke når det hele. Med et frirum i form af en god naturoplevelse, får jeg trådt godt og grundigt på bremsen og kommer helt ned i gear for en stund. Det kan i den grad anbefales!

Så hvis I ser en næsten skaldet mand med et kamera, der står musestille ude i naturen, så lad være med at forstyrre ham. Det kunne jo være mig, der er i gang med min nedgearing og har fået en sjælden fugl ”på sigtekornet”, og hvis jeg ikke når at trykke på udløserknappen, før fuglen er fløjet, så risikerer jeg at få fuldstændig pip i kasketten – så er I advaret!

Nu er det jo en af de forholdsvis ufarlige laster at nyde fuglelivet, men hvis jeg ikke får en dosis en gang imellem, så mangler jeg på et tidspunkt at blive ”nulstillet” i øverste etage.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce