Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme Ole Gudmundsen:Må jeg be' om en anelse mere volumen?

- Jeg trykkede det bedste, jeg havde lært på det, som skulle være volumenknappen, men lige lidt hjalp det, fortæller Ole Gudmundsen i sin klumme, der handler om hans tekniske analfabetisme. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce

Jeg har aldrig brystet mig af at være særlig ferm på det tekniske plan. Med tiden har jeg fået nogenlunde styr på min smartphone, og der er faktisk flere apps, som jeg bruger med stor succes. Endnu har jeg dog ikke fået etableret en tæt kontakt til hende der Siri, som ind imellem med myndig stemme råber ”Hvad kan jeg hjælpe med?”, når jeg får trykket på noget forkert.

For nylig fik jeg fumlet mig til at købe et nyt TV med en såkaldt ”one remote control”, hvilket på dansk skulle være noget i retning af en smart fjernbetjening. Sådan hørte jeg i hvert fald den meget salgsivrige ekspedient sige, alt imens han udbredte sig om TV’ets øvrige fortræffeligheder.

Hvis jeg selv skal sige det, så gik det fremragende med udpakningen af TV’et. Jeg fik monteret antennestik og hele molevitten, og inden længe sad jeg forventningsfuld med min one remote control i hånden. Efter et let tryk på start, kom der et fint billede på skærmen, og jeg kunne sågar skifte kanaler. Der var såmænd kun et lille aberdabei ved det. Lyden manglede – en ikke uvæsentlig detalje.

Jeg trykkede det bedste jeg havde lært på det, som skulle være volumenknappen, men lige lidt hjalp det. Efter at have set brudstykker af ”stumfilmen” Django Unchained, slukkede jeg en smule skuffet for TV’et.

Næste dag ringede jeg selvfølgelig til forretningen, hvor jeg skulle igennem en længere trykknapekvilibristisk øvelse med ”drejer det sig om dit, tryk 1, drejer det sig om dat, tryk 2 osv.” Efter nogen tid ændrede det sig til, at den mekaniske kvindestemme – måske i familie med Siri - bad mig sige nogle fakta til hende om TV’et i telefonen. Det endte med, at hun brød sammen og bad mig om at ringe til TV-producenten.

Det gjorde jeg så, og her skete det lykkelige, at jeg fik et rigtigt menneske i røret. Thomas, som han hed, var topklar til at hjælpe en teknisk analfabet i nød. Jeg fortalte ham om mine genvordigheder med min one remote control og den manglende lyd, hvorefter han tørt spurgte, om jeg havde forsøgt at skubbe volumenknappen frem og tilbage i stedet for kun at trykke på den. Ahhhhh, kan den det, fremstammede jeg, hvorefter vi begge brød ud i en befriende latter.

Se det kalder jeg god kundeservice af den vaskeægte, menneskelige slags. På kun få sekunder havde Thomas bragt mig bragt ud af min kvide.

Siri og hendes veninder kan sikkert mange ting, men hjælpe et fjols som mig, det kan de ligegodt ikke!

Endnu har jeg dog ikke fået etableret en tæt kontakt til hende der Siri, som ind imellem med myndig stemme råber ”Hvad kan jeg hjælpe med?”
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce