Annonce
Ugeavisen Varde

Knud Raunkjær - en kæmper i Varde er gået bort

Knud Raunkjær var blandt andet kendt for sit arbejde i Dansk Flygtningehjælp. Arkivfoto: Annett Bruhn
Annonce

En kæmper i Varde er gået bort den 12-7-2020 efter et begivenhedsrigt liv.

Det er en stor sorg for os.

Som politiker og formand for socialdemokratiet i Varde og årelangt medlem af Varde byråd var Knud en person, der stod vagt om retfærdigheden, og han tog vare for de svage i samfundet.

Knud viste stor glæde ved at sætte nye tiltag til det bestående, og han var foregangsmand indenfor kunst og kultur.

Knud var manden, der kunne samle gehør for at byen måtte forny sig med hensyn til byrummet. Det skete bl.a. med skulpturen - Vandkunsten- ved Varde bibliotek af billedhuggeren Erik Heide.

Vi takker for alle årene, hvor Knud holdt taktstokken i Varde Byråd.

Udover det politiske var Knud et aktivt medlem af Ribe Amts Kunstudvalg.

Knud var endvidere meget optaget af flygtningeproblematikken, hvilket resulterede i at Dansk Flygtningehjælp ansatte ham som leder for hele 3 Amter - Ribe, Sønderjyllands og Fyns Amt. Her stod Knud igen altid på de svages side.

Knuds store forståelse for helheden i livets brogede landskab - hans glæde ved naturen og livet - det lys vil vi savne. Vi har mistet en stor personlighed og en ven for livet.

De varmeste tanker fra Per og Musse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce